Kendte18. november 2019

Paul Walker vender tilbage til "Fast & Furious" - seks år efter sin død

Seks år efter han døde i en tragisk bilulykke, vender Paul Walker nu tilbage i den nye film i serien. Ifølge rygter leder man hvert fald efter en dobbeltgænger, der kan spille rollen som Brian O'Conner i serien
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2019-11-18_kl._10.45.52.png
 (Foto: MEGA)

Når den næste ”Fast & Furios”-film rammer biograflærredet, kan det meget vel blive med et ”gensyn” med Paul Walker, der døde for præcis seks år siden den 30. november.

I hvert fald er filmholdet ifølge rygterne i gang med at finde en dobbeltgænger, der ligner den afdøde skuespiller – og som kan spille rollen som Brian O’Conner i den niende film i serien.

Det skriver flere medier, blandt andre The Sun.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2019-11-18_kl._10.46.10.png
 (Foto: MEGA)

Paul Walker sammen med Vin Diesel i filmen. Foto: MEGA

Det er filminsideren Daniel Richtman, der har afsløret nyheden på sin Twitter-profil.

Her skrev han:

- Jeg har lige fået casting-skelettet, og der er en stor nyhed, der helt sikkert bliver kontroversiel. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg selv har det med det, men nu må vi se.

[node:aller-poll]

- De bringer Paul Walkers karakter, Brian, tilbage til FF9 (”Fast & Furious 9”, red.), skriver han på Twitter.

Det er uvist, i hvilket omfang Paul Walkers dobbeltgænger vil medvirke i den kommende film.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2019-11-18_kl._10.46.00.png
 (Foto: MEGA)

Paul Walker døde 30. november 2013 - blot 40 år gammel. Foto: MEGA

Nyheden har allerede fået flere fans til at rase. De mener, det er smagløst, at filmholdet vil forsøge at genskabe karakteren – særligt set i lyset af, at Paul Walker døde i en tragisk bilulykke.

Paul Walker omkom sammen med Roger Rodas, da deres Porsche Carrera GT i høj fart forulykkede og bragede ind i en lygtepæl i bydelen Santa Clarita i Los Angeles 30. november 2013. Begge døde ifølge obduktionsrapporten få øjeblikke efter sammenstødet.

På dét tidspunkt var Paul Walker i gang med optagelserne til ”Furious 7”. Hans brødre Cody og Caleb trådte dengang til og færdiggjorde hans scener.

Sponsoreret indhold