Kendte 5. oktober 2021

Patrik Wozniacki skal være far igen

Den 35-årige tenniskommentator bliver snart far til to
Foto: Thomas Laursen

SENESTE: Nu har de både samme efternavn og købt hus sammen

Der er store smil og høje forventninger hos Patrik Wozniacki og kæresten Sofie Pamer, der venter deres andet barn.

Det skriver TV2-kommantatoren selv på sin Instagram.

- Så skal bubsi til at være storebror. Vi glæder os utroligt meget og ikke mindst Nicolas.

I forvejen har parret sønnen Nicolas på snart fire år.

Blev onkel i sommer

I sommer var der tilsvarende babylykke i familien Wozniacki. Her blev lillesøster Caroline nemlig mor for første gang, og den tidligere fodboldspiller og ”Vild med dans”-deltager kunne således kalde sig onkel.

- Jeg bliver onkel, og det er fantastisk. Min søn glæder sig også til at blive fætter, og vi prøver at forklare ham det over FaceTime, hvor Caroline viser maven frem, fortalte Patrik dengang, og tilføjede, at graviditeten var timet godt med afslutningen af hendes karriere og corona.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Travl far

I øjeblikket arbejder Patrik som tenniskommentator på TV 2 Sport, men han arbejder også som fodboldagent og har en webshop, der sælger padel-udstyr. Selv om hans familie bor i udlandet, har han ikke umiddelbart nogen planer om selv at flytte.

- Vi har overvejet det, men det kræver jo også, at man har noget økonomi til det, og det har vi ikke lige i øjeblikket. Så skal jeg først have lidt mere succes med min forretning, udbrød Patrik med et grin, før han sagde: 

- Men for min søn ville det nok være lidt kedeligt at flytte til Monte Carlo, så skulle det nok hellere være Miami, hvor der er flere børn og mere at lave.

Nicolas, som altså snart bliver storebror, skal jo på et tidspunkt begynde i skole. Og med en lille ny i huset, bliver det nok ikke foreløbigt, at familien pakker sydfrugterne.

Sponsoreret indhold