Kendte31. oktober 2023

Patricia Asbæks store familiehemmelighed: Familien løj hendes mor død i 67 år

Den tidligere galleriejer Patricia Asbæk, der er mor til Pilou Asbæk, fortæller i sin nye biografi ”Skal åbnes ved min død” om en stor familiehemmelighed, der rev tæppet væk under hende i en sen alder
Patricia Asbæk (th.) og resten af familien fik et chok, da hun fandt ud af, hun havde en hel familie i Frankrig, hun aldrig havde hørt om. 
Patricia Asbæk (th.) og resten af familien fik et chok, da hun fandt ud af, hun havde en hel familie i Frankrig, hun aldrig havde hørt om.
 Foto: Niels Åge Skovbo

Hun er født i Casablanca og vokset op i Marokko, Frankrig, England og Danmark.

Patricia Asbæk har haft stor succes med gallerier i det indre København, hun havde tråde til kongefamilien, og hun er mor til den yderst populære ”Game of Thrones”-skuespiller Pilou Asbæk.

Men bag den store succes gemmer der sig en mørk hemmelighed, der vendte op og ned på Patricias liv, efter hun i 67 år var blevet løjet for af sin familie.

Siden Patricia var tre år har hendes far og farmor fortalt hende, at hendes mor var død. Og hele hendes liv har hun troet på det, indtil hu i 2017 får en vanvittig nyhed.

For det viser sig, at hendes mor i 67 år har været i live, uden nogen havde fortalt Patricia det.

Fik opkaldet

Det fortæller hun i sin nye bog ”Skal åbnes ved min død”, der er udkommet i dag.

Nyheden fik hun, da hun og nogle veninder var på vej til Châteu de Cayx, hvor de skulle spille bridge med prins Henrik, men på vejen derhen, får Patricia et noget uventet opkald.

Det var sønnen Martin, der ringede til sin mor, efter de havde modtaget et brev fra en fransk mand, der meget gerne ville i kontakt med familien.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-10-31/_lhl2105.jpg
Patricia Asbæk og prins Henrik var gode venner, og han kom ofte i familiens galleri.
 Foto: Lars H. Larsen

Patricia kunne høre, at Pilou også var kommet med på medhør, og så fortalte Martin, at de havde fået at vide af den franske mand, han skulle vurdere, hvorvidt hun var i stand til at håndtere en dramatisk nyhed.

Det vurderede hun selv, at hun var og bad om at få det vedlagde brev læst op, hvor der stod, at hun havde flere franske søskende, der havde fundet frem til hende, efter deres mors død.

Formor løj også

Patricia havde i 67 år fået at vide, at hendes mor var død. Nu viste det sig, at det i stedet var hendes far, der havde taget hende med hjem til Danmark uden morens samtykke og derefter løjet hendes mor død.

En løgn, som Patricias farmor i mange år var med på, så hun ikke skulle få mistanke.

Du kan læse mere af Patricias fortælling i bogen ”Skal åbnes ved min død”, der er udkommet i dag ved Forlaget 28B.

Sponsoreret indhold