Paris Hilton afslører sandheden bag "Stop being poor"-meme

Paris Hilton har afsløret den sande historie bag billedet af hende iklædt en top med sloganet "Stop being poor" (stop med at være fattig, red.).

Billedet, der bliver delt vidt og bredt på internettet som et meme, er slet ikke ægte.

Det fortæller den blonde hotelarving i en video på TikTok nu 16 år efter, at myten begyndte.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Paris Hilton, 40, deler en chokerende sandhed på TikTok. (Foto: MEGA)

- Så, der er det her billede af mig på internettet. Jeg er sikker på, du har set det, starter hun først ud med i videoen, der er set mere end 6,9 millioner gange.

På fotoet taget tilbage i 2005 i Las Vegas står Paris Hilton med armene i vejret iklædt en lang pink nederdel og en hvid tanktop med sort skrift, hvor der ganske overbevisende står "Stop being poor".

- Jeg har aldrig haft den bluse på. Det er fuldstændig photoshopped. Alle tror, det er ægte, men det er ikke sandheden, lyder det fra den 40-årige tv-stjerne.

Paris Hilton viser dernæst, hvad der i virkeligheden står på blusen: "Stop being desperate" (Stop med at være desperat, red.)

Artiklen fortsætter under billedet ...

Paris Hilton har til videoen skrevet: "Afslører #STOPBEINGPOOR-myten. Stol ikke på alt, du læser". (Foto: TikTok)

- Stol ikke på alt, hvad du læser, afslutter hun videoen, hvor hun en gang for alle får aflivet myten om det ikoniske meme.

Sandheden om memet, der ifølge Know Your Meme begyndte at sprede sig i 2012, er til stor overraskelse for mange, der troede, at Paris Hilton faktisk havde haft sådan en top på.

- Det er faktisk chokerende. Åh min gud. Jeg har set det billede i årevis, skriver en bruger på TikTok.

- Laver du pis med mig, Paris? Jeg har citeret det her hele mit liv. Så egentlig er mit liv en løgn?!!!!, skriver en anden bruger.

Se Paris Hiltons TikTok-video herunder:

@parishilton

Debunking the ##STOPBEINGPOOR myth. 🙅🏼‍♀️😹 Don’t believe everything you read. 😏 ##greenscreen ##Iconic 👑

♬ original sound - ParisHilton

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close