Kendte5. september 2016

Mirakuløs redning: Par blev efterladt i HAJFYLDT vand

Det er et sandt mirakel, at et britisk ægtepar er i live, efter at de – sammen med tre andre – blev efterladt på åbent hav under en dykketur i vandet ud for Mauritius. Parret trådte vande i syv timer, før at de blev reddet op af det hajfyldte farvand
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/front_haj.jpg
 Foto: All Over og privat

Med azurblåt vand og fortryllende og farverige fisk er koralrevet ved Mauritius det perfekte sted for eventyrlystne rejsende.

Men for det britiske ægtepar Julie og Jeff Byrne, begge 52, blev eventyr forvandlet til ren og skær mareridt, da parret tidligere på sommeren forsøgte at holde sig i live i det hajfyldte vand, efter at de – sammen med tre andre dykkere – var blevet glemt af deres tour-båd.

I syv timer opholdt parret sig i det hajfylde vand, mens de forsøgte at træde vande og holde hovedet koldt. To gange følte Jeff Byrne, at der var noget ”stort”, der puffede ind i ham.

Alt imens parret kæmpede i vandet, nærmede en stor tropisk storm sig. I løbet af syv timer blev parret og de tre andre dykkere trukket over 15 kilometer længere til havs af de voldsomme strømme og det tiltagende dårlige vejr.

Først efter syv timer blev de fem dykkere spottet af en båd – alle var stærkt dehydrerede og solbrændte, da de blev reddet i land.

https://imgix.seoghoer.dk/julie_bryne_2.jpg
 (Foto: Privat)

Julie Byrne, 52, fotograferet på en anden dykketur, før at hun sammen med fire andre blev glemt på åbent haj. Foto: Privat

Det britiske ægtepar fortæller nu til det britiske medie Daily Mail, at de var overbeviste om, at ikke alle ville overleve, og at de blev mere og mere nervøse i vandet, da mørket begyndte at sænke sig.

- Jeff sagde, at jeg skulle være stærk og have håb. Men da en helikopter fløj forbi os, var jeg ved at bryde sammen. Jeg fortalte Jeff, at jeg elskede ham, og han fortalte, at han elskede mig, fortæller Julie til det britiske medie Daily Mail.

Parrets oplevelse minder på mange måder om den hårrejsende historie om ægteparret Tom og Eilieen, der også blev glemt på åbent hav tilbage i 1998.

Tom og Eileen, fra Louisiana, havde været på dykketur til Australiens Great Barrier Reef, men blev på forfærdelig vis glemt af den båd, de var med. Parret blev aldrig fundet, og deres forfærdelige historie er siden blevet filmatiseret i gyseren ”Open Water”. Læs hele historien om Tom og Eileen her.

https://imgix.seoghoer.dk/julie_bryne.jpg
 (Foto: Privat)

Julie Byrne (midten af billedet) efter at hun blev reddet op. Foto: Privat

Heldigvis for det britiske ægtepar – og de tre andre dykkere – blev de opdaget, før at de druknede eller blev angrebet af hajer.

Klokken 17.15 – syv timer efter at de var blevet efterladt – blev de fem dykkere spottet i vandet af en anden båd.

Alle fem var svært dehydrerede og solbrændte efter de mange timer i vandet. Men de var i live.

- Vi var alle utrolig lettede. Vi græd og krammede og kyssede hinanden. Selv de to fyre, der reddede os, græd, fortæller parret til det britiske medie.

Efter episoden har det pågældende bådfirma – DiveSail Consultants Ltd – fået frataget sin licens.

Sponsoreret indhold