Kendte12. april 2022

Paprika Steen indspiller hemmeligt filmprojekt

Det er ”Under Sandet”-instruktør Martin Zandvliet, der skal instruere filmen om den danske forfatter Tove Ditlevsen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det er ikke megen larm, der har været omkring denne ellers lovende film indtil videre. Faktisk foregår tilblivelsen den 57-årige skuespillerinde Paprika Steens næste filmprojekt ganske tys-tys.

Forestillingen ”Toves værelse” høstede store anmelderroser, da den for seks år siden blev sat op på Folketeatret med skuespillerne Paprika Steen og Lars Brygmann i de bærende roller som henholdsvis Tove Ditlevsen og hendes fjerde ægtemand, Ekstra Bladet forhenværende chefredaktør, Victor Andreasen.

Og nu viser det sig, at teaterstykket er i fuld gang med at blive overført til det store lærred.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20211026_jsu1070_1.jpg
 Foto: Jesper Sunesen

Fans af den danske skuespiller Paprika Steen - og forfatteren Tove Ditlevsen - kan glæde sig til efteråret, hvor filmen baseret på teaterstykket "Toves Værelse" forventes at få premiere. (Foto: Jesper Sunesen)

Det skriver filmmagasinet Ekko, der har rodet lidt rundt på biografhjemmesiden Kino.dk, hvor en side er tilegnet den kommende film.

Oscar-nomineret instruktør

Filmdramaet, der ligesom teaterstykket bærer titlen ”Toves Værelse”, står til at få premiere den 24. november, men derudover er der ikke mange oplysninger om projektet.

Dog fremgår det også, at det er de populære skuespillere fra scenen på Folketeatret, der indtager hovedrollerne i filmversionen af forfatterskildringen, og at det er den Oscar-nominerede danske instruktør Martin Zandvliet, der skal stå for instruktionen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20190406-bs-_30r3552.jpg
 Foto: Birger Storm

Paprika og Lars har arbejdet sammen adskillige gange på både film og teater. Både i 2016 og igen tre år efter stod de sammen på scenen i "Toves Værelse", som nu bliver til en film.
(Foto: Birger Storm)

Samme år som Paprika spillede Tove på de skrå brædder – i 2016 – blev Zandvliet nomineret til den prestigefyldte Oscar for krigsdramaet ”Under Sandet”.

Senest sad han i instruktørstolen, da ”Afdeling Q”-seriens seneste film ”Marco Effekten”.

Tove Ditlevsen er en af Danmarks absolut mest anerkendte forfattere med værker som ”Barndommens Gade”, ”Gift” og ”Blinkende Lygter”.

”Toves Værelse” tager udover hendes forfatterskab udgangspunkt i hendes turbulente forhold til chefredaktøren, som hun var gift med mellem 1951 og 1973.

Her kan du se teatertraileren til "Toves Værelse":

Sponsoreret indhold