Kendte6. juni 2022

Papfar Pete Davidson: Hygger med Kim Kardashians unger

Forholdet mellem Pete Davidson og Kim Kardashian lader kun til at blive bedre og bedre
Kim Kardashian og Pete Davidson til middag i Det Hvide Hus i april 2022.
Kim Kardashian og Pete Davidson til middag i Det Hvide Hus i april 2022.
 (Foto: MEGA)

Alt lader til at gå forrygende i Kim Kardashians parforhold.

Kim og den 28-årige komikerkæreste, Pete Davidson, er efterhånden både blevet officielle med kyssebilleder på Instagram og dukket op sammen på den røde løber, og så tyder alt på, at Pete arbejder ihærdigt på at blive en god papfar.

Lørdag eftermiddag blev Pete spottet i godt selskab med Kim Kardashians seksårige søn, Saint West, under en til The Grove i Los Angeles.

Det var paparazzier fra TMZ, der var skarpe til at spotte Pete Davidson i vaskeægte dad mode, og billederne kan du se her.

Kim Kardashian og Pete Davidson sammen på shoppetur i Mayfair d. 31. maj 2022.
Kim Kardashian og Pete Davidson sammen på shoppetur i Mayfair d. 31. maj 2022.
 (Foto: MEGA)

I et klip, som også blev fanget af paparazzierne, ses det, hvordan Pete sammen med den lille knægt går sammen ind i en hattebtuik og derefter står pænt og venter ude foran det populære Cheesecake Factory.

Her gik de eftersigende ind sammen hånd i hånd kun få minutter senere.

"The Kardashians"-stjernen var dog ikke til at spotte, så noget tyder på, at Pete Davidson altså har fået lov til at hænge ud med Kims søn i form af noget alenetid.

Davidson har da også tidligere sørget for at slå det fast, at den 40-årige Kims børn har stor betydning for ham.

Han har i hvert fald fået tatoveret forbogstaverne for alle Kim og Kanyes børn på halsen, så der står "KNSCP".

Hvis det ikke er dedikation, hvad er så?

https://imgix.seoghoer.dk/2022-06-06/skaermbillede-2022-06-06-kl.-12.12.16.png
 (Foto: Instagram)

Kim Kardashian deler fire børn med eksmanden og rapper Kanye West. De har North på otte, Saint på seks, Chicago på fire og Psalm på to år.

Ledte ikke efter kærligheden

Det er ikke længe siden, at Kim Kardashian kunnne afsløre, at hun efter skilsmissen fra Kanye egentlig ikke ledte efter en ny kæreste.

Hun havde dog hørt rygter om Pete Davidsons særlige "evner", men at hun ligefrem skulle falde for den unge komiker, havde hun ikke set komme.

– Altså jeg havde jo godt hørt om hans BDE (big dick energy, red.), så jeg tænkte, jeg er bare nødt til at komme lidt ud på markedet igen, afslører hun i det seneste afsnit af "The Kardashians".

"The Kardashians" kan streames på Disney+.

Sponsoreret indhold