Pamela Anderson gift for femte gang

Pamela Anderson.

Pamela Anderson.

Foto: MEGA

Det kommer nok som en overraskelse for de fleste, at Pamela Anderson endnu en gang har været en tur op ad kirkegulvet. 

Det var nemlig de færreste, der vidste, at hun havde fået en ny kæreste.

Ikke desto mindre indgik den 52-årige brystbombe i går sit femte ægteskab.

Det skriver The Hollywood Reporter

Den heldige fyr er den 22 år ældre filmproducer Jon Peters, og de to er overhovedet ikke fremmede for hinanden.

Det nygifte par datede nemlig tilbage i 80'erne. Længe før Pamela Anderson blev gift første gang.

Det med at være gift flere gange, kan det nygifte par tale sammen om. Det er nemlig også Jon Peters femte ægteskab.

Det er kun et par måneder siden, at det tidligere par blev genforenet. Men gammel kærlighed ruster som bekendt ikke. 

- Pamela har aldrig set sit fulde potentiale som artist. Hun har til gode at skinne rigtigt. Der er meget mere end det, som øjet ser, og ellers ville jeg ikke elsker hende så meget, fortæller Jon Peters til The Hollywood Reporter. 

- Der er smukke piger alle steder. Jeg kunne selv vælge, men i 35 år, har jeg kun villet have Pamela. Hun gør mig vild - på en god måde. Hun inspirerer mig. Jeg beskytter hende, og jeg behandler hende på den måde, som hun fortjener at blive behandlet, fortæller den 74-årige producer yderligere. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Jon Peters fik en stjerne på Hollywoods Walk of Fame i 2007. (Foto: MEGA)

I forbindelse med ægteskabet har Pamela Anderson været i sit mere poetiske hjørne. 

I stedet for at komme med en udtalelse til The Hollywood Reporter, har hun nemlig valgt at skrive et digt.

Her skriver hun blandt andet, at Jon Peters er en Hollywood's første "bad boys", og at han er som familie. I digtet slutter hun af med at takke gud.

At det er en lykkelig tid for Pamela Anderson, kan man også se på hendes Instagram-profil. 

Her har hun det seneste døgn delt en række af billeder, der alle er fuldt af kærlige tekster og hjerter.

Artiklen fortsætter efter billedet

View this post on Instagram

happy life

A post shared by The Pamela Anderson Foundation (@pamelaanderson) on

Pamela Anderson gik fra fodboldspilleren Adil Rami i sommer. Her fløj det med anklager, hvor hun beskyldte ham for at have levet et dobbeltliv.

Brystbomben har tidligere været gift med sangeren Tommy Lee, som hun har to sønner med, fra 1995 og frem til 1998, med sangeren Kid Rock fra 2006-2007, og to gange med Rick Salomon - første gang fra 2007-2008 og anden gang fra 2014-2015.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close