Annonce
Kendte17 min siden

Pam Hogg er død

Den kendte, skotske modedesigner sov stille ind omgivet af familie og venner
Modedesigner Pam Hogg.
Modedesigner Pam Hogg.
 Foto: Vianney Le Caer/AP/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Det er slut: Tina O'Brien single igen

En trist nyhed har ramt modeverdenen.

For den skotske modedesigner Pamela "Pam" Hogg er død.

Det skriver flere udenlandske medier - heriblandt The Sun - der citerer en erklæring på Instagram, hvori Hoggs familie bekræfter dødsfaldet.

Modedesignerens familie oplyser, at de er meget berørte over hendes bortgang.

Pam Hogg sov stille ind på et hospice omgivet af familie og venner, lyder det i erklæringen, som er blevet udsendt i dag, onsdag.

- Pamelas kreative ånd og arbejde berørte mange menneskers liv i alle aldre. Hun efterlader en storslået arv, der fortsat vil inspirere, bringe glæde og udfordre os til at leve ud over konventionernes rammer.

Pam Hogg afslørede aldrig selv sin alder.
Pam Hogg afslørede aldrig selv sin alder.
 Foto: Andrew Cowie/AFP/Ritzau Scanpix

- Pamela vil fortsat leve i vores hjerter og sind. Et herligt liv, levet og elsket, lyder det fra familien.

Pam Hogg designede blandt andet tøj for Kate Moss, Beyoncé, Debbie Harry og prinsesse Eugenie.

Pam Hogg afslørede aldrig sin alder, men hendes familie oplyser i erklæringen, at hun blev i starten af 60'erne.

Annonce

Sponsoreret indhold