Kendte3. februar 2023

Pædofile Gary Glitter er på fri fod igen

Han blev idømt 16 års fængsel for pædofili. Nu er han ude efter otte år
Gary Glitter, som egentlig hedder Paul Gadd, blev især verdenskendt med nummeret "Rock 'n' Roll"
Gary Glitter, som egentlig hedder Paul Gadd, blev især verdenskendt med nummeret "Rock 'n' Roll".
 Foto: Scanpix Denmark

Siden 2015 har Gary Glitter, 78, kun set indersiden af et fængsel, fordi han blev dømt for sexforbrydelser mod adskillige, unge børn.

Dengang blev han dømt 16 års fængsel, men fredag morgen blev han løsladt efter blot otte.

Det skriver The Sun.

Dog er det ikke total frihed, han kan glæde sig til.

Ifølge mediet vil han blive strengt overvåget og skal overholde nogle ekstremt firkantede betingelser.

Eksempelvis skal han fortælle politiet, hvis han indgår i et forhold med en person, der har et barn under 18 år.

Gary Glitter var størst i 70'erne og 80'erne.
Gary Glitter var størst i 70'erne og 80'erne.
 Foto: Scanpix Denmark

Da Gary Glitter var på toppen af sin karriere tilbage i 70'erne, var han en uhyggelig skikkelse over for især helt unge piger.

Han mente, at han var immun, fordi han var kendt.

Og derfor forsøgte han at voldtage både en 12-årig, 13-årig og en tredje, der var under ti år gammel.

Samtidig kom det frem, at han på sin computer gemte over 4000 billeder og videoer med børneporno.

Sponsoreret indhold