Kendte2. februar 2023

På trods af dyk i Rasmus Seebachs indtægter: Formuen er vokset

Indtjeningen halter i brødrene Seebachs virksomhed, men formuen tog alligevel et hop opad sidste år
Økonomisk blev det et lidt tamt år for Rasmus og Nicolai Seebach.
Økonomisk blev det et lidt tamt år for Rasmus og Nicolai Seebach.
 Foto: Thomas Laursen

Et overskud på 1,7 million kr. mod et plus på 6,9 mio. kr. forrige år.

Det er virkeligheden i popkongerne Rasmus og Nicolai Seebachs fælles anpartsselskab Top Notchs Invest, som netop har indleveret regnskab for perioden 1. juli 2021 til 30. juni 2022.

De røde advarselslamper burde normalt blinke, når overskuddet efter skat sidste år kun blev en fjerdedel af, hvad det nåede op på forrige år.

Men formuen er så stor i Seebach-imperiet, at et enkelt dyk i indtjeningen ikke betyder det helt store.

Og 45-årige Nicolai og 42-årige Rasmus Seebach konkluderer da også helt køligt i beretningen, at "resultatet er forventeligt".

Det er svigtende indtjening i datterselskaberne, som udmønter sig i et mindre overskud.

Et af datterselskaberne er Top Notch Management, som sidste år havde stort underskud.

Til gengæld er de finansielle indtægter mere end fordoblet - fra 644.000 kr. til knap halvanden million kroner.

Ud over at fabrikere pophits på samlebånd, så er de musikalske brødre også blevet storspillere på ejendomsmarkedet. S & S Ejendomsinvest ApS, som Nicolai og Rasmus Seebach er medejere af, har placeret henved 40 mio. kroner i investeringsejendomme.

Egenkapitalen i Top Notch Invest er nu på 27,3 mio. kr.

Formuen er dermed vokset med 1,6 mio. kr. i løbet af det seneste år, så firmaet har masser af finansielt sul på kroppen.

Sponsoreret indhold