Kendte21. oktober 2021

P3-vært Line Kirsten afslører: Skal være mor

Vært for programmerne ”Tabu” og ”Tværs” på P3, Line Kirsten Nikolajsen, kan sammen med sin forlovede glæde sig til at byde en lille pige velkommen til verden til april
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210317-183723-6-1920x1280we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Lykkelige omstændigheder bliver fejret med kys og hænder i vejret hos P3-vært Line Kirsten Nikolajsen, som danskerne kender som stemme bag programmer som ”Tabu” på P3.

Sammen med kæresten, skuespiller Nicklas Søderberg Lundstrøm, kan hun glæde sig til at byde en lille pige velkommen til verden, når kalenderen siger april.

Det afslører hun på Instagram med en lille billedserie.

Parret var i sommer på en rejse til Gran Canaria, og det insinueres kraftigt i teksten, at det er her, det lille vidunder er blevet undfanget.

- Nåmeeen… Den der tur til Grand Canaria (eller knald canaria amarite) i sommer, ikk? Det endte ret godt, skriver hun, før hun afslører:

- Hun kommer ud i april.

Venner, følgere og kollegaer oversvømmer allerede podcast- og radioværten med lykønskninger.

Line Kirsten har været vært på datingprogrammet ”Line Kirsten Giftekniv”, der ad flere omgange har været sendt på P3. Og juleaften sidste år var det så hendes egen tur til at få ring på fingeren.

- Jeg har aldrig troet, at jeg var til giga romance-stemning. Og alligevel har jeg brugt de sidste dage på at græde af lykke over det her øjeblik. Jeg er lykkelig helt ned i maven, skrev hun på Instagram i forbindelse med frieriet.

Sponsoreret indhold