Kendte18. februar 2020

Ozzy Osbourne aflyser alt

Helbredsproblemer gør, at Ozzy Osbourne nu aflyser alle sine koncerter i Nordamerika
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/megass5760206_003.jpg
 Foto: MEGA

72-årige Ozzy Osbourne trækker nu i håndbremsen og aflyser alle sine koncerter i Nordamerika.

Det oplyser han på sin hjemmeside.

Rockstjernen har haft flere helbredsproblemer på det seneste, og det er derfor, at han nu aflyser alle sine koncerter, så han kan få den behandling, han har brug for.

- Jeg er så taknemmelig for alle, der har været tålmodige, fordi jeg har haft et lorteår, skriver Ozzy på sin hjemmeside og fortsætter:

- Desværre kan jeg ikke tage til Schweiz og blive behandlet før april, og behandlingen tager seks til otte uger.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega596522_004.jpg
 Foto: MEGA

Ozzy Osbourne sammen med hustruen Sharon og datteren Kelly. (Foto: MEGA)

Det er også for at være fair overfor sine fans, at Ozzy vælger at trække stikket på koncertrækken.

- Jeg vil ikke starte en turné, og så aflyse shows i sidste øjeblik, da det ikke er fair overfor mine fans, skriver han og fortsætter:

- Jeg vil hellere, at de får pengene refunderet nu, og så når jeg tager på turné i Nordamerika, får de mulighed for at købe billetter til disse shows, som de første.

Ozzy Osbourne udgiver sit nye album "Ordinary Man" på fredag. I den forbindelse vil han lave promovering, men ellers vil han passe på sig selv og sit helbred.

Til efteråret skal Ozzy give en lang række koncerter i Europa.

De koncerter er indtil videre ikke i fare for at blive aflyst.

Sponsoreret indhold