Kendte4. oktober 2024

Özlem Cekiz kan score milliongevinst på boligsalg

Det tidligere folketingsmedlem Özlem Cekic satser på at score kassen på salg af rækkehuset på Amager
Özlem Cekic og hendes mand Devrim har haft rækkehuset i seks år.
Özlem Cekic og hendes mand Devrim har haft rækkehuset i seks år.
 Foto: HANNE JUUL

Özlem Cekiz kan se frem til at score en skattefri milliongevinst.

Den 48-årige tidligere folketingspolitiker har nemlig sat sit og sin 46-årige ægtefælle Devrim Ülgüs rækkehus på Amager til salg.

Det skriver Özlem Cekiz på Facebook.

Parret vil have 6.245.000 kroner for den 124 kvadratmeter store bolig.

Da de i 2018 købte rækkehuset måtte de slippe 4.945.000 kroner.

På papiret ligger således en fortjeneste på mere end en million skattefri kroner og venter, hvis der sælges til udbudsprisen.

Dog skal der fratrækkes ejendomsmæglerhonorar og omkostninger til forbedringer - for eksempel de nye toiletter og brusenichen samt køkkenets nye vask og granitbordplade, som blev monteret sidste år.

Den tidligere SF-politiker skriver, at hun og manden sælger, fordi de med købet af et sommerhus har to haver - og det er en have for meget.

Özlem Cekic var medlem af Folketinget fra 2007 til 2015.

Se Özlem Cekiz' rækkehus her. (link fjernet)

Sponsoreret indhold