Owen Cooper vandt Emmy for sin rolle i "Adolescence": Alle bemærkede den SAMME ting

Skuespil er ikke bare nyt terræn for ham – det er faktisk helt ukendt terræn.
For britiske Owen Cooper havde aldrig optrådt i film, tv-serier eller lignende, men imponerede alligevel med sit mesterlige skuespil i Netflix-hittet "Adolescence".
Natten til søndag blev han så for alvor hyldet for sin mesterlige optræden, da han vandt en Emmy for bedste mandlige birolle i en miniserie.
Dermed er Owen Cooper den yngste mandlige skuespiller, der nogensinde har vundet en Emmy.

I Netflix-hitserien spiller Owen Cooper rollen som den 13-årige Jamie, der i allerførste scene bliver anholdt og mistænkt for at have stukket en pige ihjel med kniv.
Det er dog ikke kun selve historien, der er opsigtsvækkende – det samme må bestemt også siges om Owen Coopers skuespilevner, når man finder ud, hvordan serien er filmet.
De i alt fire afsnit er filmet som én lang optagelse uden klip, hvilket betyder, at den dengang 14-årige Owen Cooper skulle huske ganske lange repliksekvenser:
- Jeg undrer mig selv over, hvordan jeg gjorde det, for at være ærlig, har Owen Cooper tidligere på året udtalt i et interview med Vogue.

Han blev udpeget ud af over 500 håbefulde unge drenge – og havde ganske kort tid til at lære sine mange replikker.
- Jeg havde to uger til sådan rigtig at lære dem, og jeg var på mit værelse hver eneste dag og gik helt amok med det manuskript. Jeg markerede så meget, at man knap nok kunne læse replikkerne, tilføjede den i dag 15-årige skuespildebutant i interviewet med Vogue.
Siden sin debut i Netflix-serien har Owen Cooper allerede fået mere erfaring bag kameraet. Han har således allerede indstillet en tv-komedie kaldet ”Film Club”, hvor han blandt andre spiller over Aimee Lou Wood. Desuden er han også en del af Emerald Fennells filmatisering af ”Wuthering Heights”.

Som lille knægt drømte Owen Cooper om at blive professionel fodboldspiller.
Nu er den drøm dog droppet til fordel for skuespillet. Og det er bestemt ingen dårlig idé. For alle skamroser Owen Cooper og siger det samme: Han ER den næste store stjerne.
... og natten til mandag kulminerede karrieren da også for alvor, da den 15-årige fyr modtog sin allerførste Emmy-statuette under Emmy-uddelingen i Los Angeles.
Du kan se billeder fra den røde løber herunder: