Kendte3. april 2019

Overvejer politianmeldelse: Radiovært løj kvinde død

Radio24syvs chef kalder det langt over grænsen, at Radio24syvs udsendelse Den Korte Radioavis løj en kvinde død overfor Dansk Folkeparti-politikeren Pia Adelsteen. Radiokanalens chef for har både skældt ud, sendt blomster og undskyldt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/24syv.jpg
 (Foto: Radio24syv)

Dansk Folkepartis politiker Pia Adelsteen fik det fysisk dårligt og var med egne ord ”virkelig rystet”, da hun mandag blev ringet op af en mand, der præsenterede sig som ”Carsten Nielsen fra Nordjyllands Politi”.

Det skriver Ekstra Bladet.

Manden fortalte over telefonen, at en person var afgået ved døden, efter at en lastbil var kørt gennem Aporta (Aporta er politikerparrets restaurant, som har fået hug for ikke at have nogen overenskomst).

- Det er ikke rigtigt, lød det rystet fra Pia Adelsteen.

Det var dog heldigvis ikke rigtigt, for Pia Adelsteen var blevet udsat for en aprilsnar begået af Radio24syvs udsendelse Den Korte Radioavis.

Radioværten gemte sig dog ikke bag den fiktive karakter Kirsten Birgit, men introducerede sig i stedet som ”Carsten Nielsen fra Nordjyllands Politi”.

Og herefter fortalte han, at der altså var kørt en lastbil ind i parrets restaurant.

- Den gode nyhed er, at det var hende den hysteriske, der ikke ville arbejde, fordi hun ikke fik løn under sygdom. Aprilsnaaaar!, lød det herefter fra radioværten.

- Jeg synes ikke engang, det er sjovt, lød det rystet fra Pia Adelsteen, inden radioværten udbrød:

- Jeg synes, det er sjovt.

[node:aller-poll]

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/kirsten_birgit.jpg
 (Foto: Aller Media)

Den fiktive person Kirsten Birgit Schiøtz Hørsholm med det borgerlige navn Frederik Cilius Jørgensen. Foto: Aller Media

Du kan høre klippet her (telefonopkaldet kommer 37 minutter inde i radioudsendelsen)

Pia Adelsteens mand kalder ifølge Ekstra Bladet aprilsnarren for "utilstedelig" og har klaget til radiokanalen.

Efterfølgende har radiochef Jørgen Ramskov undskyldt over for Ekstra Bladet og understreget, at aprilsnarren var langt over grænse.

Radiokanalen, som gennem længere tid har haft en hetz mod for Dansk Folkeparti, der kræver 70 procent af kanalen flyttet mindst 110 kilometer væk fra centrum af København, har skældt Den Korte Radioavis ud, sendt blomster og sagt undskyld til Pia Adelsteen.

Selv fortæller politikeren, at hun ikke ved, om hun vil melde sagen til politiet. Det er nemlig ulovligt at udgive sig for at være politiet.

- Jeg overvejer at melde dem til politiet, men har ikke besluttet mig endnu, siger DF'eren til Ekstra Bladet.

Sponsoreret indhold