Overvældet Odbjerg: I tårer på hjemmebanen

Men hvis der er nogen, der kan banke en fest op på hjemmebanen i Odense, så er det Andreas Odbjerg. Og opbakningen var stor.

Den fynskfødte ”Føler mig selv 100”-stjerne var da også veloplagt, da han fem minutter forsinket gik på rød scene 14.50.

Odbjerg lagde hårdt ud med ”Velkommen tilbage” og høstede med det samme klapsalver og skrig. For ham betød det også noget særligt at stå på en af de store scener under åben himmel i hjembyen.

- God eftermiddag Tinderbox! Jeg er meget overvældet allerede, og jeg har ikke været her ret længe. Jeg har været her før som gæst. Jeg har også engang fået en gratis billet, fordi vi spillede i et P4-telt for ti mennesker. Jeg er sindssygt taknemmelig for at være her. Den her kærlighed, det her vejr, de her mennesker …

Det lyste ud af sangkometen, at han elskede hvert et minut, som han stod der og sippede hvidvin i sit oversize beige jakkesæt, stråhat og solbriller.

- Jeg står her sammen med mine bedste venner, mine forældre er her, min forlovede er her, og der er med garanti også nogle gamle klassekammerater. Måske en gammel studiegruppe, som jeg er blevet smidt ud af – det er faktisk sket, røbede han.

Andreas hører til den gruppe af optrædende, som ævler mellem hvert nummer. Men han er så finurlig og ikke bleg for at tage pis på sig selv, så det er sjældent kedeligt, når han fyrer anekdoter af.

Og han fangede da også publikum, som var med på legen fra første øjeblik. Som da et hav af fuckfingre blev rakt i vejret i hvert omkvæd til ”Business”.

Midten af showet var ikke ligefrem præget af bangers, men stemningen peakede da velkendte ”I morgen er der også en dag” kom, og så var der dømt fællessang. Særligt smukt blev det, da publikumskoret tog omkvædet a capella til slut.

Og så forstod Andreas at spille på lokalpatriotismen, da han satte gang i ”Engang Odense, altid Odense” – og den gik ikke overraskende rent hjem. Eller da han under en tur ud for enden af scenen kom tilbage iført en OB-trøje. For striwert hjert’, striwert blo’. Det skal man nok være fra Fyn for rigtigt at forstå.

Og det er præcis hans umiddelbarhed og nærvær, der gør ham så genial.

Hans forlovede Sabrina Ferguen blev hyldet i sangen ”Wendy”, som er skrevet til hende.

- Jeg er blevet forlovet, erklærede Odbjerg.

Det kastede et jubelbrøl af sig.

- Jeg har lagt mærke til, at folk jubler helt vildt, når jeg siger, jeg er blevet forlovet. Da Christopher fortalte, han var blevet forlovet med Cillemusen, tror jeg altså pigerne buhede, sagde han og grinede.

- Her jubler de. ”Arj, hvor er det godt for jer, vi er her alligevel kun for musikken.

Også Anne Linnet blev hyldet i nummeret af samme navn.

- Anne Linnet er et idol. Hun har været god til at investere sine penge. Det kan mange kunstnere lære meget af. Men hun har også været god til at score damer. Meget, meget unge damer. En form for idol, som vi har ladet os inspirere af, når vi gik på Boogies og var i tvivl, om pigerne var for unge.

- ”Hvad ville Anne Linnet have gjort?” Og hun ville jo altid gøre det. Ah, ikke altid. Der er jo også noget med nogle sunde idealer. Ikke ligesom Jeppe Kofoed. For hun var under 18, og han var 60.

Den gamle joke kastede endnu et latterbrøl af sig.

Han fik alle til at føle sig selv 100, og da han lavede en version til anledningen, som lød ”Jeg flyver gennem Odense” var der kuldegysninger i 27 graders varme.

Og midt i det hele stoppede han op, lod musikken spille videre og kiggede ud over publikum. Tog det hele ind, og så måtte han tørre øjnene. Og det smittede ærlig talt.

Det hele sluttede med et brag til ”Stor mand”.

Den knægt er født til at stå på scenen. Han får fem flotte stjerner herfra.