Kendte15. december 2019

Overraskende svar: Harry Styles fortæller ærligt om sin seksualitet

For mange kan det være svært at tale åbent om sin seksualitet. Men hvis man hedder Harry Styles, er det ikke så svært igen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega418209_017.jpg
 Foto: MEGA

Når det kommer til seksualitet, er hitmageren Harry Styles væsentligt mere åben, end fleste af hans medstjerner er.

Gennem længere tid har der blandt hans mange fans og følgere været spekulationer om, hvorvidt den tidligere One Direction-stjerne er hetero- eller homoseksuel.

Flere har påpeget Harry Styles' påklædning og stil som en af indikatorerne for, at han ikke udelukkende skulle være til piger.

Det gider sangeren dog på ingen måde at høre tale om, det slår han fast i et nyt og ærligt interview med The Guardian.

- Hvad kvinder har på, hvad mænd har på. For mig er det ikke spørgsmålet. Hvis jeg ser en pæn trøje og bliver fortalt, at den er til kvinder, så får jeg ikke mindre lyst til at have den på, forklarer Harry.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2019-05-07_kl._08.29.00_0.png
 Foto: MEGA

Blandt andet til MET Gala 2019 dukkede Harry Styles op i en trøje, som flere fans mener er egnet til piger. Men det er han altså ligeglad med (Foto: MEGA)

Superstjernen er meget bevidst om, hvordan han selv eller hans udgivelser fremstår. Derfor vil han heller ikke høre tale om, at hans album-cover aflsører, om han tænder på det ene eller det andet.

- Jeg vil have ting til at se ud på en bestemt måde. Ikke fordi det får mig til at se homo- eller heteroseksuel ud. Kun fordi jeg synes, det ser godt ud, slår Harry fast.

Og da snakken helt konkret falder på, hvilken seksualitet Harry Styles har, kommer han med et både ærligt og overraskende svar.

- Det er ikke sådan, at jeg sidder på et svar og holder det tilbage. Det er ikke fordi, at jeg ikke fortæller jer det, fordi jeg ikke vil, siger han og fortsætter:

- Det handler om, hvad rager det nogen? Hvem interesserer det?

Med de ord slutter Harry Styles snakken om sin seksualitet. Sikkert er det dog, at popcharmøren tidligere har dannet par med labre kvinde som Kendall Jenner, så mon ikke, at han i hvert fald som minimum er til kvinder.

Sponsoreret indhold