Kendte24. september 2022

Oscar-vindende Louise Fletcher er død

Skuespillerinden Louise Fletcher døde 88 år gammel
Louise Fletcher er død
Billedet er fra filmen "Gøgereden" med Jack Nicholson, som Louise Fletcher spillede overfor.
 Foto: Scanpix Danmark

Den berømte skuespillerinde Louise Fletcher er gået bort.

Hendes agent oplyser ifølge Sky News, at hun døde i sit hjem i Frankrig.

Louise Fletcher spillede den ultimative skurk Mildred Ratched i filmen "Gøgereden" fra 1975.

Selvom hun havde været aktiv som skuespiller siden 1958, så var det først, da hun spillede overfor Jack Nicholson i filmen, at hun fik sit gennembrud.

Louise Fletcher vandt flere priser for sin rolle som den iskolde sygeplejerske - herunder en Oscar.

Louise Fletcher
Louise Fletcher er død i en alder af 88 år.
 Foto:Chris Pizzello/AP/Ritzau Scanpix

Hun var gift med Hollywood-agent Jerry Bick, der døde i 2004. Parret blev dog skilt i 1977.

De to fik sønnerne John Dashiell Bick og Andrew Wilson Bick.

Sponsoreret indhold