Oscar De La Hoya takker Travis Barker: Han opdrog min datter

For to år siden satte Oscar De La Hoya for første gang nogle få ord på, hvordan han har det med, at Blink-182 trommeslageren Travis Barker, har opdraget bokserens datter i stedet for ham selv.
Dengang sagde han, at han ”intet har andet end respekt” for datterens tidligere stedfar.

Nu åbner han mere op i et interview med det amerikanske medie Entertainment Tonight, hvor han fortæller om ikke at have opdraget sine egne børn, hylder børnenes mor og ophøjer Barker for at være en beundringsværdig faderfigur for datteren Atiana, som De La Hoya deler med den tidligere skønhedsdronning Shanna Moakler.
Taknemmelig
– Jeg er taknemmelig for, at Barker var der, du ved, som en faderfigur for min datter. Jeg er nødt til at være taknemmelig for, at Shanna var mor for Atiana, og jeg kender min plads, dybest set, du ved?, fortæller han og fortsætter:
– Min plads? Jeg er tydeligvis faren, og det er jeg stolt af. Men igen, jeg er taknemmelig for, hvad de har gjort. Især Barker. Han har virkelig påtaget sig ansvaret.
Bokseren afslører også, at ham og den tatoverede trommeslager ofte er i kontakt sammen.
Stadig tætte
Oscar De La Hoya og eksen fik datteren Atiana i 1999. Parret gik dog fra hinanden i september 2000, efter Shanna Moakler så ham i fjernsynet til Latin GRAMMYs, hvor han var sammen med en anden kvinde.

Moakler giftede sig i 2004 med trommeslageren Travis Barker, og i de efterfølgende år udviklede Atiana og Travis Barker et stærkt bånd. Sammen fik parret også sønnen Landon og datteren Alabama.
Selv efter parret gik fra hinanden i 2008, var det ikke kun sine biologiske børn Barker fortsatte med at se. Ham og steddatteren fortsatte også med at have et tæt bånd til hinanden.