Kendte24. marts 2020

Oprahs coronafrygt: Deler ikke seng med sin mand

Tv-værten har smidt gemalen Stedman Graham ud af huset
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/shutterstock_editorial_10437212dl.jpg
 Foto: MEGA

Tv-værten Oprah Winfrey, 66, tager ingen chancer, når det kommer til coronavirus.

Tv-ikonet har via en Instagram live afsløret, at hendes mand er flyttet i gæstehuset, fordi Oprah frygter at blive smittet med den potentielt dødelige virus.

- Stedman er i gæstehuset. I ved alle, jeg havde lungebetændelse sent sidste år, og man kan nogen gange stadig høre hæsheden i min hals. Og jeg har lige fået antibiotika sidste uge, så Stedman kommer lidt sent til "festen". Stedman kom først til Chicago i torsdags, og han holdt en tale i St. Louis lørdag, og han har været ombord på fly, fortæller hun i sin Instagram live.

Oprah fortæller, at det faktisk er hendes mand, der har taget initativ til de mange foranstaltninger:

- Han sagde: "Hvad er proceduren, når jeg kommer hjem?", og jeg svarede: "Du kommer ikke herind og sover i min seng. Sådan fungerer det ikke... Social distancering betyder ikke, at du kan sove i nogens seng, efter du er steget af et American Airlines-fly". Det kan vi ikke risikere, fortæller Winfrey.

Derfor har parret, der har været sammen i over 34 år, udtænkt et system, nu når de bor hver for sig:

- Jeg efterlader mad foran døren... Han er glad for, jeg er i sikkerhed. Vi giver ham aftensmad og morgenmad, fortæller hun om sin 69-årige ægtemand.

Sponsoreret indhold