Kendte20. marts 2019

OMG! Nu kan du få is med smag af hindbærsnitte

Vi tror nok lige, at vi skal et smut til Odense
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/54224969_2803557126322873_4293586519848910848_o.jpg
 Foto: Paradis Odense

Kan du både lide is og hindbærsnitter, så er der gode nyheder.

Paradis Is i Odense har nemlig lanceret en ny hindbærsnitte-is, og bare det at kigge på den, får vores tænder til at løbe i vand.

Paradis Is i Odense har for vane at lave ny og eksperimenterende smagsvarianter, hvor de blander klassiske desserter med deres velkendte flødeis.

Tidligere har de lavet en brunsviger-is, ligesom også en romkugle-is var at finde i isboksen sidste år.

Deres nyeste påfund består af is lavet på frisklavet økologisk mælk, fløde fra Thise, hindbærsnitter og ekstra hindbærsauce.

At dømme ud fra kommentarfeltet på Facebook er smagskombinationen den helt rette.

Der er nemlig allerede flere, der skriver, at de skal en tur forbi Paradis Is i Odense for at smage den nye variant.

Hvorvidt at der kommer hindbærsnitte-is til flere Paradis Is-butikker i nærmeste fremtid, melder historien ikke noget om, men da butikken sidste år lavede en romkugle-is gik der ikke længe, inden den også kunne findes i Paradis Is-butikker landet over.

Det er altså bare et spørgsmål om at krydse fingre og håbe, at hindbærsnitte-isen bliver lanceret i resten af landet.

Ellers må man slå et smut forbi butikken i Odense, hvis man absolut skal prøve isen.

Sponsoreret indhold