Kendte23. april 2020

Om livet med baby: Cameron Diaz og manden sover på skift

Cameron Diaz og hendes musikermand blev lige inden nytår forældre til en pige
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/shutterstock_editorial_9629882d.jpg
 Foto: MEGA

I starten af det nye år afslørede Cameron Diaz, at hun og gemalen Benji Madden var blevet forældre til en pige, som de valgte at kalde Raddix Madden.

Fra start af har parret ytret ønske om at holde datterens liv så privat som muligt, men nu løfter den 47-årige skuespiller alligevel sløret for, hvordan tilværelsen er med en lille en.

Ifølge det amerikanske ugeblad People fortalte Diaz om livet som mor til en knap fire måneder gammel baby, da hun deltog i en Instagram live med makeupartisten Gucci Westman.

Den blonde skønhed afslørede, at hun og Benji drager nytte af, at hun er et A-menneske, og han er et B-menneske:

- Benji vil gerne gå sent i seng, og jeg foretrækker at gå tidligt i seng... Det fungerer godt for os som forældre. Jeg kan gå i seng et par timer tidligere, og så tager han hende de sene flasker, fortæller hun og tilføjer:

- Så kan jeg vågne tidligt og være sammen med hende om morgenen, og Benji kan sove.

At blive mor har fået hende til at indse, hvor vigtigt det er at have en, "som ikke gør, hvad man gør".

Hun fortæller også, at hun som nybagt mor er fyldt med bekymringer, nu når verden står over for en pandemi:

- Jeg har tænkte på en million ting: "Skal vi flytte væk? Hvor skal vi opfostre vores barn?" Alt det, tænker man over, lyder det fra stjernen.

Trods de mange bekymringer prøver hun på at slå koldt vand i blodet:

- Det bedste at gøre er bare at være i øjeblikket, passe på sig selv, understreger hun og tilføjer:

- Indtil der er en vaccine, så ved vi ikke noget.

Sponsoreret indhold