Kendte19. november 2020

Olivia Wilde og Jason Sudeikis ville ”aldrig blive gift”

I weekenden kunne flere medier berette, at skuespiller-parret havde brudt deres forlovelse efter syv år. Nu lyder det fra en kilde tæt på parret, brylluppet nok var længere væk end forventet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega715082_001.jpg
 Foto: MEGA

Efter næsten et årti sammen kunne US Weekly i weekenden berette, at den 36-årige Olivia Wilde og 45-årige Jason Sudeikis var gået fra hinanden.

De to havde været forlovet i syv år, men de to nåede aldrig at sætte en dato for, hvornår de skulle sige deres ”ja” til hinanden.

I 2012 lød det fra ”Horrible Bosses”-skuespilleren Jason Sudeikis, at de to følte sig forpligtede nok, da de fik børn, og at de nok ikke ville blive gift, før det var blevet lovligt i alle lande.

Men nu lyder det fra kilder tæt på parret, at det nok heller aldrig var planen at blive gift, og at de to ofte havde konflikter.

Faktisk lyder det nu, at det var flere måneder siden, parret besluttede sig for at gå hver til sit.

- De har været separeret i flere måneder, og der er slet intet drama. De håndterer det hele som voksne mennesker. Det handler for dem lige nu bare om at finde en måde at dele forældreskabet – deres børn er deres højeste prioritet, lyder det fra insideren.

Parret har sammen børnene Otis Alexander på seks år og datteren Daisy Josephine på fire.

https://imgix.seoghoer.dk/mega715082_005.jpg
 Foto: MEGA

Foto: MEGA

Kom karrieren i vejen?

Selvom det lader til, parret er på god fod med hinanden, så lader det til, at der var flere konflikter omkring blandt andet karriere-valg, og hvor de skulle bo.

- Selvfølgelig havde de diskussioner og skænderier omkring deres karriere-valg, og hvor de skulle vælge at bo. Ligesom med så mange andre par, så havde de deres uenigheder, men de boede i hver deres del af landet, Jason elskede at bo i New York, og Oliva som var født der, ville måske hellere bo i Los Angeles, fortæller kilden.

- Hun havde ofte også mere travlt end han havde, hvilket kunne være svært. De stødte ofte hovederne sammen i flere tilfælde, og så besluttede de, det var bedst, hvis de gik fra hinanden. De havde problemer, og de ville nok aldrig ende med at blive gift.

Hed sommer

Selvom det muligvis er flere måneder siden, parret tog beslutningen, så nød de to en hed dag sammen i september, hvor de legede i vandkanten.

https://imgix.seoghoer.dk/mega701015_001_0.jpg
 Foto: MEGA

I september så det ikke ud som om, der var problemer mellem parret. Foto: MEGA

Og senere den måned lød det fra skuespillerinden, at hun nød ”den ekstra tid med familien”, nu hvor landet var i lockdown.

Parret begyndte at date tilbage i 2011, og allerede året efter faldt Sudeikis på knæ.

Sponsoreret indhold