Olivia Munn afslører: Kæmper med særlig lidelse

LÆS OGSÅ: Olivia Munn viser sine ar frem: - Træt af at være usikker
For knap et år siden fortalte skuespiller Olivia Munn, at hun var blevet ramt af brystkræft.
Men det er ikke den eneste personlige udfordring, hun har valgt at sætte ord på.
I podcasten "Armchair Expert" fortæller "X-Men"-stjernen nu, at hun lider af trikotillomani. En tvangslidelse, hvor man ikke kan modstå trangen til at rive hår ud af kroppen, typisk fra hovedet, øjenbrynene eller vipperne.
- Det kan være håret på toppen af hovedet, fordi der er en sensation. Den er nok ikke engang ægte, men jeg har det sådan: 'Uh, den her øjenvippe føles som om, den kommer ud'.
- Og når du så hiver i den, så er der et kort sekund med smerte. Så kommer der en tilfredsstillelse og en øjeblikkelig fortrydelse, siger hun.
Rygterne udløste det
Olivia Munn fortæller, at det var en oplevelse med paparazzi, der udløste hendes trikotillomani.
Tilbage i 2009 blev hun spottet sammen med skuespilleren Chris Pine, som hun dengang dannede par med. Billederne af dem, der forlod hans lejlighed, blev hurtigt delt online og satte gang i romancerygter.
Det var dog ikke selve opmærksomheden, men reaktionerne på nettet, der ramte hende.
På Sundhed.dk lyder det, at man regner med, at der er mellem 5 og 10 millioner mennesker, der har trikotillomani alene i USA. Lidelsen kan behandles med adfærdpsykologiske metoder.
Olivia Munn har tidligt været åben om sit helbred. I 2024 fortalte hun åbenhjertigt, at hun var blevet ramt af brystkræft, og at hun har fået fjernet sine bryster.
Skuespilleren har efterfølgende vist sine ar frem i en Skims-kampagne for at sætte fokus på brystkræft.