Kendte19. april 2024

Olivia Culpo italesætter endelig kirurgi-rygterne

Den populære skuespillerinde og Miss Universe-model afslører i ny video, hvilke kosmetiske procedurer hun har fået lavet
"Here's the tea". Olivia Culpo besvarer i sin seneste video sine nysgerrige følgeres spørgsmål. 
"Here's the tea". Olivia Culpo besvarer i sin seneste video sine nysgerrige følgeres spørgsmål.
 Foto: Olivia Culpo Tiktok

LÆS OGSÅ: Stjernepar afslører glædelig nyhed: Olivia Culpo og Christian McCaffrey skal giftes

Olivia Culpo har valgt at være forfriskende ærlig i sin seneste TikTok-video, hvor hun kommenterer på rygterne om, hvilke kosmetiske ansigtsbehandlinger, hun har fået foretaget.

I weekenden delte den 31-årige model en video på TikTok, hvor hun selv gør sig klar til Coachella. I klippet lavede hun en makeup-tutorial, hvor hun delte sine tips og tricks til at bevare sit smukke ydre.

Botox og fillers

Olivia, der blev kåret som Miss Universe i 2012 og som verdens hotteste kvinde i 2019, indrømmer nu, at selv hun har fået lidt kosmetisk hjælp gennem årene.

Hun understreger dog, at hun aldrig har været under kniven:

- Alle er altid interesseret i at tale om: "Hvilke fillers får du - hvor har du fået botox?" Alle disse ting. Nå, jeg har for god ordens skyld aldrig fået lavet plastikkirurgi. Jeg dømmer ikke nogen, der har, fortæller hun indledningsvis.

Culpo fortalte også, at nogle antager, at hun har fået fjernet fedt i ansigtet; "fordi mit ansigt er mere indsunket nu, end det var for 10, 12 år siden", men det er altså ikke tilfældet.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-04-16/22087367288961-1920x2884we.jpg
NFL-stjernen Christian McCaffrey og Olivia Culpo blev forlovet i 2023.
 Foto: Evan Agostini/Invision/AP

- Jeg vil fortælle jer præcis, hvad jeg gør, sagde hun, før hun gennemgik en liste over ikke-kirurgiske kosmetiske procedurer.

Hun indrømmede at have fået botox flere steder i sit ansigt, men sagde, at hun ikke får det i panden, fordi hun ikke var tilfreds med sine tidligere resultater.

- Når jeg laver filler, får jeg det i læberne. Jeg fylder det ikke i min kæbe.

Modellen tilføjede, at der dog var et tidspunkt, hvor hun fik botox i kæben "for at slanke den", men hun får ikke lavet det længere, fordi hun vælger at omfavne sin "naturlige struktur".

Hun tilføjede også, at det er år siden, hun har lavet fillers i kinderne, fordi hun ikke ønsker, at hendes ansigt "skal se så konkavt (buet, red.) ud".

Efter frøken Culpos udførlige gennemgang af sit misundelsesværdige ydre, kan vi andre dødelige trods alt finde lidt trøst i at vide, at selv klodens smukkeste kvinder får lidt hjælp ind imellem.

Den tidligere Miss Universe-vinder blev i 2023 forlovet med NFL-stjernen Christian McCaffrey. Stjerneparret har været sammen siden 2019. Olivia Culpo har tidligere datet den næstyngste af Jonas-brødrene, Nick Jonas.

Sponsoreret indhold