Kendte19. april 2023

Oliver Bjerrehus åbner op om forholdet til 25 år yngre kæreste: – Jeg gider ikke være ham den gamle

Oliver Bjerrehus gider ikke at være ham den gamle på trods af, at der er 25 års forskel på ham og kæresten, Sofie Amalie Elkjær
Selv om der er 25 års forskel mellem Oliver Bjerrehus og Sofie Amalie Elkjær, så vil han ikke føle sig, som ham den gamle.
Selv om der er 25 års forskel mellem Oliver Bjerrehus og Sofie Amalie Elkjær, så vil han ikke føle sig, som ham den gamle.
 Foto: Dan Mariegaard

På trods af, at Oliver Bjerrehus er fyldt 47 år, så skal det ikke stå i vejen for ham og kæresten Sofie Amalie Elkjær på 22 år.

Det fortæller han i Ekstra Bladet-podcasten "Superlike", hvor han også fortæller, at der lige skulle tages tilløb til at være sammen med hendes venner.

– Jeg er jo gammel, og de er unge. Men jeg gider ikke at være ham den gamle, der går rundt og prøver at give alle hånden, og de tænker: "Hvorfor er han her?", siger Oliver Bjerrehus.

Han understreger dog, at selv om de er unge, så er de søde og fornuftige. Det har specielt hendes drengevenner, han har været nervøs for at møde, men som Oliver Bjerrehus siger, så fandt han ud af, at de er "skidesøde, fornuftige og fede unge fyre".

Og det lader også til, at Sofie Amalie Elkjærs drengevenner kan lære lidt af Oliver Bjerrehus. Hun fortæller, at de ofte spørger ham til råd til eksempelvis kærlighed.

Oliver Bjerrehus og Sofie Amalie Elkjær mødte hinanden i foråret i 2021, og han fortæller, at han lige siden har været tiltrukket af hende.

– Det handler om at finde en partner, man er i øjenhøjde med. Som man kan kigge i øjnene, som man holder af og ikke skal lyve for, og som man ikke skal være utro. Man skal ikke forcere noget. Man kan lægge sig ned og prutte i sofaen, og hun elsker dig for det, siger Oliver Bjerrehus.

Sponsoreret indhold