Kendte16. august 2022

Ole Henriksen sætter huset til salg: Vil have knap 40 millioner kroner

Hele Danmarks cremekonge vil af med palæet i Hollywood Hills, hvor han har boet med Laurence Roberts i mere end tyve år
Den smilende 71-årige Ole bliver dog i Los Angeles, selvom han sætter villaen til salg 
Den smilende 71-årige Ole bliver dog i Los Angeles, selvom han sætter villaen til salg
 Foto: Lars H. Laursen

Smilet er altid kridhvidt og stort.

Men mon ikke den evigt friske 71-årige Ole Henriksen kan smile lidt ekstra stort, hvis den ønskede handel går igennem, og han scorer knap 40 millioner gode danske kroner for sit og husbonden Laurences lækre hus i Los Angeles?

Nu er de flotte kvadratmeter beliggende i Hollywood Hills i al fald smidt på markedet. Det afslører den succesfulde hudplejeguru overfor BT.

Ole Henriksen og Laurence Roberts vil gerne have 5.150.000 dollars for villaen, hvilket svarer til lige knap 40 millioner danske kroner.

Skal bo i luksuslejlighed

De to har boet på de i alt 317 kvadratmeter i over tyve år, men nu er det altså tid til at skifte adressen ud.

Parret har allerede fundet det hjem, som de skal blive boende i resten af livet. Og der er panoramaudsigt over Los Angeles. 
Parret har allerede fundet det hjem, som de skal blive boende i resten af livet. Og der er panoramaudsigt over Los Angeles.
 Foto: Mikael Rieck

– Nu er tiden inde til at rykke til noget nyt, fortæller han til avisen, før han afslører at det er en lejlighed i et luksuriøst højhus, som de nu skal flytte ind i.

– Selvom vores nye lejlighed nærmest er større end huset, er der noget mindre arbejde ved at have en lejlighed.

Det nye sted byder nemlig også på hjælpsomt personale, der ordner eksempelvis bilparkering for beboerne.

– Der skal vi bo, til vi dør, siger Ole Henriksen.

Klik her for at se salgsopstillingen på Ole og Laurences fantastiske villa.

Sponsoreret indhold