Annonce
Kendte1 time siden

Ole Bornedal sælger rækkehuset for gigantisk beløb

Filminstruktøren Ole Bornedal høster nu enorm skattefri boliggevinst efter at han og konen i 2017 købte rækkehus i Hellerup
35 mio. kr. Ole Bornedal og Helle Fagralid gir den gas på boligmarkedet.
35 mio. kr. Ole Bornedal og Helle Fagralid gir den gas på boligmarkedet.
 Foto: MARTIN HØIEN
Annonce

LÆS OGSÅ: Millionbrøler: Nu retter Ole Bornedal regnskabet

Pensionen er på plads. Ole Bornedal og hustruen Helle Fagralid skal bare have solgt rækkehuset på en af Hellerups sundveje, så er der åbnet for, at de kan leve i sus og dus af fortjenesten.

Den 66-årige filminstruktør og den 49-årige skuespiller vil have 35 mio. kr. for deres 227 kvm. store bolig - fordelt på tre etager, der ligger i et kvarter, som har huset kendisser som Uffe Ellemann-Jensen, Peter Warnøe og Susanne Heering.

Dermed fordobler de prisen i forhold til, hvad de selv måtte af med.

Naturligvis er der udsigt til sundet fra rækkehuset - det manglede da bare til den pris!

Da Bornedal og Fagralid i 2017 købte ejendommen lagde de 17,3 mio. kr. Dermed har de på kun otte år scoret en skattefri gevinst på 17,7 mio. kr., hvis det lykkes dem at sælge til udbudprisen.

Det svarer til en arbejdsfri og skattefri fortjeneste på 184.000 kr. for hver måned, de har ejet ejendommen.

Annonce

Selvfølgelig skal mægleren have et honorar og der har muligvis også været omkostninger til forbedringer og vedligeholdelse. Det ændrer dog ikke ved, at kendisparret må føle, at de har scoret jackpot på casinoet.

Ole Bornedal har tidligere boet med sin ekskone i et lignende rækkehus på samme vej. Det solgte han for 14 mio. kr. i 2014. Så der er sket noget med priserne siden.

Du kan se Bornedal og Fagralids imposante bolig her.

LÆS OGSÅ: Millionbrøler: Nu retter Ole Bornedal regnskabet

Annonce

Sponsoreret indhold