Kendte28. april 2023

Oh Land om sin vilde makeup til prisfest: Derfor har jeg diamanter klistret på ansigtet

Sangeren havde givet den fuld skrue på glitterfronten, da hun fredag aften var til Danish Beauty Award 2023
Oh Land taler om sit vilde makeup-look
 Video: Lars H. Laursen

Fredag aften fejrer skønhedsbranchen sig selv, og Oh Land vækker opsigt på den røde løber med et makeup-look, der er sjældent set.

Hele sangerens ansigt er dækket af rhinsten, der er limet på hendes ansigt i et bølgende mønster.

– Jeg er meget optaget af undervands- og havfruetema i øjeblikket. Hvem har ikke været lyst til at være dækket af diamanter?, fortæller sangeren til SE og HØR om sit look.

Den tidligere "X Factor"-dommer erkender da også, at det ikke er vedligeholdelsesfrit look:

– Der skal lim på i løbet af aftenen, ellers så kommer det hele til at falde sammen. Jeg har ekstra diamanter i tasken, fortæller hun med et grin.

Sangeren lægger ikke skjul på, at når hun bliver inviteret til events, så får den ikke for lidt:

– Til hverdag er jeg faktisk skræmmende uforfængelig, men når jeg skal noget, så gør jeg virkelig noget ud af det og laver et show.

Se hele interviewet, hvor Oh Land også fortæller sin reaktion på Sofie Lindes "X Factor"-exit i videoen øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold