Kendte13 timer siden

Oh Land fylder 40: Sådan skal hun fejres

"X Factor"-dommeren skal fejre den runde dag med familie, venner og ikke mindst en pølsevogn i haven
Pressemøde for den kommende sæson af X Factor med vært Maria Fantino og de tre dommere, Simon Kvamm, Oh Land og Thomas Blachman
I dag fylder den skønne "X Factor"-dommer 40 flotte år, og det skal fejres med pølser i haven.
 Foto: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: Oh Land holder fast i Leslie efter "X Factor": Her er planen

Det er ikke kun en graviditet og en "X Factor"-sejr, som Oh Land kan fejre i år.

I dag, fredag den 2. maj, runder den skønne sangerinde og "X Factor"-dommer nemlig et skarpt hjørne. Hun fylder således fyrre flotte år, og det skal ikke gå ubemærket hen.

Det fortalte hun, da SE og HØR mødte hende til premieren på "Feberen" i Skuespilhuset forleden.

Her lød det, at de 40 år skal markeres med gæster til fødselsdagsfejring i haven.

- Der kommer en pølsevogn, og så kommer der gæster, og så håber jeg, at der ikke kommer regn, fortalte Oh Land, der har det borgerlige navn Nanna Øland Fabricius.

Premiere på musicalen ”Feberen” i Skuespilhuset
Oh Land var som altid flot og faverig, da hun dukkede op til musicalen ”Feberen” i Skuespilhuset
 Foto: Kaspar Wenstrup

"X Factor"-dommeren forventer dog ikke, at festen går hen og bliver noget vildt og voldsomt.

- Det bliver bare stille og roligt. Det er åbent hus, så jeg ved ikke helt, hvor mange, der kommer. Men man skal have en invitation, understregede hun.

Oh Land har tidligere fortalt, at hun ikke vidste, om hun skulle fejre sin 40-års fødselsdag med gæster i år.

Dels fordi hun holdt en stor fødselsdag, da hun fyldte 39 år, og dels fordi hun lige nu er gravid med sit tredje barn. Skulle overskuddet være der, havde hun dog alligevel sendt en 'save the date'-invitation ud til sine nærmeste, såfremt hun var klar.

Og nu lyder det, at gæsterne kan svinge forbi til en hyggelig have-komsammen med pølser og forhåbentligt sol.

Oh Land og manden Adi Zukanovic venter en lille pige, og sangerinden har termin i midt juli.

I forvejen har parret Ernst, ligesom Oh Land har sønnen Svend fra hendes første ægteskab med kunstneren Eske Kath.

Sponsoreret indhold