Kendte19. maj 2022

Økonomisk nedtur for Søren Rasted

Corona får skylden for historisk dårlig omsætning i Aqua-Sørens virksomhed
Søren Rasted havde ingen kommentarer, da SE og HØR ville vide, om han havde haft noget kørende med Mai Manniche. 
Søren Rasted havde ingen kommentarer, da SE og HØR ville vide, om han havde haft noget kørende med Mai Manniche.
 (Foto: Mikael Rieck)

9.230 kr. er alt det kunne blive til i det forgangne regnskabsår i Søren Rasteds firma Labelland ApS, der har til formål at drive pladeselskab samt andre aktiviteter inden for underholdningsbranchen.

Det er et dramatisk fald i forhold til sidste års indtjening på 280.000 kr.

Årets resultat lyder på beskedne 24.637 kr., som ryger direkte over i egenkapitalen, der med bittesmå skridt nærmer sig millionen og lyder således nu på 996.803 kr. En minimal fremgang fra sidste års 972.000 kr.

I ledelsesberetningen forklarer popsnedkeren den økonomiske nedtur.

- Udbruddet af Coronavirus har givet udfordringer og risici for selskabet i indeværende regnskabsår. Selskabets resultat er i væsentlig grad påvirket af konsekvenserne af det nuværende udbrud af Covid-19 virussen, idet der har været nedlukket for at spille koncerter i en længere periode i 2021.

Ledelsen anser dog alligevel årets resultat som tilfredsstillende ifølge ledelsesberetningen.

Med til historien hører dog, at han stadig skovler penge ind i sine andre virksomheder og er god for en større formue.

Egenkapitalen i hans holdingselskab SR Holding af 2019 ApS lyder egenkapitalen på svimlende 15 millioner, mens der står 8,5 millioner på bundlinjen i hans firma SL Holding af 28.04.2004 ApS, som han ejer sammen med eksfru Lene Nystrøm.

Trods de mange millioner på kistebunden, modtog Aqua-trioen alligevel corona-støtte i deres fælles firma med det passende navn Vandforsyningen - i samme ombæring udbetalte de millionudbytte til sig selv.

Det er med andre ord ikke penge, der mangler. Der er rigelig til at kompensere for den sløje indtjening.

Det er heller ikke længe siden han smed syv millioner efter en lejlighed ved vandet.

Sponsoreret indhold