Kendte7. juli 2015

Øhh: Er denne fyr blevet SINDSSYG?

Indbyggerne i den canadiske by Calgary måtte spærre øjnene op søndag aften, da et yderst mærkværdigt syn mødte dem: En mand kom svævende højt over jorden takket være en luftballon bygget af… ja… balloner
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/up_man_3.jpg
 Imgur

En canadisk mand har muligvis set Disneys populære tegnefilm ’Op’ lidt for mange gange. I hvert fald har han ladet sig inspirere voldsomt af tegnefilmen, der handler om en ældre herre, der binder tusindvis af balloner fast til sit hus for at få det til at svæve.

Søndag aften kunne beboerne i den canadiske by Calgary hvert fald opleve manden, 26-årige Daniel Boria, komme svævende over jorden takket være en luftballon bygget af hundredvis af balloner.

Ja, du læste rigtigt: Balloner!

Den unge fyr svævede rundt i et stykke tid, før han til sidst forlod sit hjemmebyggede cockpit (der bestod af en plastikhavestol til den nette sum af omkring 150 kroner) og udløste sin faldskærm.

Han ramte jorden uskadt, men måtte dog se sig selv blive anholdt øjeblikket efter. Mandag blev han så løsladt og kunne sætte lidt ord på sit eventyr. Kunne du selv tænke dig at flyve i en luftballon? Se & Hør SAVER udlover I samarbejde med Go Dream Rabatkoder til alle vore læsere. Så kan du opleve mere for endnu mindre. Find din rabatkode til Go Dream her.

https://imgix.seoghoer.dk/up_man_2.jpg
 Imgur

Der var nok flere, der troede, at det bare var nogle balloner på afveje. Foto: Imgur

https://imgix.seoghoer.dk/up_mand.jpg
 Imgur

Men ved nærmere eftersyn lignede det dog, at der var en passager ombord. Foto: Imgur

https://imgix.seoghoer.dk/up_man_3.jpg
 Imgur

Jep, der er en mand ombord. Foto: Imgur

- Det var fantastisk. Det er det vildeste, jeg nogensinde har prøvet, siger Daniel Boria til det canadiske medie The Sun.

Han fortæller, at mens hans plastikcockpit kostede sølle 150 kroner, så var ballon-indkøbet straks mere pebret. I alt måtte han hive 71.000 kroner op af lommen for at få nok balloner og helium til sit vilde projekt.

- De første par hundrede meter var vildt skræmmende. Jeg anede ikke, om den ville holde sig oppe i luften, siger Daniel Boria, der ikke ønsker at præcisere, præcis hvor højt han svævede rundt. Men det var meget højt.

- Jeg kiggede ned på en 747 (stort passagerfly, red.). Det var meget uvirkeligt, siger Daniel Boria.

Han kan nu se frem til en retssag, en bøde og muligvis fængselstraf for at bringe sit eget og andres liv i fare. Men i det mindste er han en vild oplevelse rigere. Og ikke mindst: Han er i live.

Sponsoreret indhold