Kendte8. august 2022

Nyt om vanvittig ulykke: Anne Heche drak vodka for åben mikrofon få timer før kollision

I podcast, der blev udgivet få timer før ulykken, jokede Hollywood-stjernen med, hvor meget vodka og vin hun drak
Anne Heche er stadig indlagt efter den vanvittige ulykke fredag.
Anne Heche er stadig indlagt efter den vanvittige ulykke fredag.
 Foto: Ritzau Scanpix

Det skabte overskrifter verden over, da Hollywood-stjernen Anne Heche i weekenden var involveret i en grim bilulykke.

Den 53-årige skuespillerinde kørte fredag direke ind i en bebyggelse i Los Angeles, hvorefter hendes bil eksploderede.

Det kom samtidig frem, at vidner forinden havde set Anne Heche i påvirket tilstand, ligesom der angiveligt blev fundet en vodkaflaske under hendes sæde.

Og nu er der kommet flere spekulationer frem omkring, hvorvidt hun var påvirket af alkohol i forbindelse med den vanvittige ulykke. Det skriver TMZ.

Ifølge det amerikanske medie udkom der nemlig få timer før ulykken et nyt afsnit af podcasten "Better Together", hvor Heather Duffy er vært.

Her medvirkede Anne Heche, og de to kvinder forsøgte ikke at skjule, at de fik en tår over tørsten under programmet.

Anna Heche udtalte for eksempel, at hun skyllede sin vodka ned med vin, og at hun "krydsede fingre" for at formå at komme gennem hele podcasten.

- Vi har begge en flaske foran os, sagde hun også i podcasten, mens hun ifølge TMZ talte sløret.

Artiklen fortsætter under billedet...

Sådan så Anne Heches bil ud efter kollisionen.
Sådan så Anne Heches bil ud efter kollisionen.
 Foto: Ritzau Scanpix

Det er uvist, hvornår podcasten præcist blev optaget, men den blev altså i hvert fald udgivet kort før ulykken fredag.

Den er siden blevet fjernet igen, så den nu ikke længere kan høres.

Politiet har endnu ikke be- eller afkræftet, om Anne Heche var påvirket under ulykken. Skuespillerinden har dog tidligere fortalt om sit voldsomme misbrug af både sprut og stoffer.

Det har tidligere været fremme, at det var et rent mirakel, at Anne Heche overlevede kollisionen med bygningen.

Det tog 59 brandfolk over en halv time at redde skuespillerinden ud af den brændende bil, mens det tog dem mere end en time at få branden under kontrol.

Anne Heche fik alvorlige forbrændninger i ulykken og er efter sigende stadig indlagt på intensiv, hvor hun får hjælp til at trække vejret.

Hun skulle dog altså være uden for livsfare.

Sponsoreret indhold