Kendte12 timer siden

Nyt om tv-kokken Anne Burrells død: Politiet har klar teori

Anne Burrell blev fundet død i brusekabinen af sin mand. Nu arbejder politiet ud fra en ny teori
Anne Burrells død efterforskes nu som en mulig overdosis. Her ses hun sammen med manden Stuart Claxton, som også var ham, der fandt hende livløs.
Anne Burrells død efterforskes nu som en mulig overdosis. Her ses hun sammen med manden Stuart Claxton, som også var ham, der fandt hende livløs.
 Foto: Edwin Garcia/AP/Ritzau Scanpix

Politiet efterforsker nu dødsfaldet som en mulig overdosis.

Det har TMZ fået bekræftet af myndighederne.

Den 55-årige tv-kok skulle da også have været omringet af piller, da hun blev fundet livløs.

Det vides ikke, hvilke slags piller der lå på gulvet.

Da Stuart Claxton ringede 911 fik han også besked på at udøve hjertemassage, men Anne Burrells krop skulle allerede der være helt kold.

Hun blev senere erklæret død på stedet.

Anne Burrell var blandt andet kok på tv-programmet ”Worst Cooks in America” på Food Network, men har også medvirket i ”Iron Chef America”, ”Chef Wanted” og ”Chopped”.

Udover sin tv-karriere, hvor hun blandt andet vandt en Emmy for programmet ”Secrets of a Restaurant Chef”, nåede hun også at udgive to kogebøger, “Cook Like a Rock Star”, der blev en New York Times-bestseller, samt bogen “Own Your Kitchen: Recipes to Inspire & Empower”.

Sponsoreret indhold