Kendte21. februar 2023

Nyt kendispar? Kendall Jenner spottet med rapper Bad Bunny

Den 27-årige “The Kardashians”-stjerne blev forleden spottet sammen med puertoricaneren Bad Bunny, 28
Kendall Jenner og Bad Bunny forlod ikke stedet samtidig.
Kendall Jenner og Bad Bunny forlod ikke stedet samtidig.
 Foto: MEGA

Noget tyder på, at der er amoriner i luften mellem supermodellen Kendall Jenner, og den garvede rapper Bad Bunny, med det borgerlige navn Benito Antonio Martinez Ocasio, der forleden blev spottet forlade en restaurant i Beverly Hills.

Det skriver flere medier – blandt andre amerikanske Page Six.

Allerede inden restaurantbesøget florerede rygterne om de to mulige turtelduer. Og det holder ikke ligefrem folk fra tasterne, at de to forlod samme restaurant og brugte to forskellige udgange – umiddelbart efter at have spist middag sammen med Hailey og Justin Bieber, der også blev set forlade stedet.

Det er da heller ikke første gang, parret bliver spottet sammen. De to skulle angiveligt for ganske nyligt have kysset under en bytur.

Her brugte “The Kardashians”-stjernen og rapperen samme trick som på restauranten – de to forlod også her stedet og brugte to forskellige udgange.

Modellen skulle have kørt væk i sin bil, og blot få minutter senere blev Bad Bunnys bil set køre rundt om hjørnet.

Bad Bunny havde tilsyneladende ikke lyst til at stille op til fotografering.
Bad Bunny havde tilsyneladende ikke lyst til at stille op til fotografering.
 Foto: Miha Azne/Backgrid/Ritzau Scanpix

Få måneder som single

Det er ikke mange måneder siden, at Kendall Jenner kunne hilse singletilværelsen velkommen.

I november gik hun og basketballspilleren Devin Booker, 26, nemlig fra hinanden for anden gang. Og noget tyder da i den grad på, at de to for alvor er fortid.

Hverken Kendall Jenner eller Bad Bunny har kommenteret på rygterne om en mulig romance mellem de to.

Sponsoreret indhold