Kendte13. juli 2020

Nyt job til Sofie Linde

Sofie Linde har scoret sig et nyt job. Denne gang skal hun være podcastvært
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/194164.jpg
 Foto: Mikkel Tjellesen/TV 2

Det er en stolt Sofie Linde der mandag har annonceret, at hun fremover også kan kalde sig podcastvært.

Det deler "X Factor"-værten med sine 576.000 følgere på Instagram.

- God formiddag og god mandag. Jeg ville faktisk bare lige tjekke ind for at komme en lille nyhed om mig selv. Jeg har nemlig begået mig en vaskeægte podcast i eget navn, lyder det fra Sofie Linde.

Den nye podcast bliver i tro stil med den Sofie, hendes følgere efterhånden er blevet godt bekendt med. Den 30-årige tv-darling er nemlig sjældent bleg for at vise sig selv fra alle sider - også dem, der ikke er helt perfekte.

Derfor har hun nu besluttet sig for at dele ud af sine egne og ikke mindst andres pinlige historier og episoder i podcasten, der har fået navnet "Hvor er mit ansigt?".

- Meningen med den her podcast er, at det skal være et audiotivt fællesskab, hvor vi sammen deler pinlige historier fra vores og på den måde hæver os over situationen og på den måde samler hinandens ansigter op, lyder det fra Sofie på Instagram.

Medstifter og indholdsdirektør, Nikolaj Koppel, fortæller i en pressemeddelelse, at de hos Podimo er glade for at kunne byde Sofie Linde velkommen til podcastuniverset.

- Sofie Linde er Sofie Linde, og hun behøver ikke den store introduktion. Som få tør og formår Sofie at være ærlig og åben omkring de usminkede situationer i livet, hvor vi på godt og mindre godt taber ansigt, fordi vi er endt eller har bragt os selv i en pinlig situation, lyder det fra medstifter og indholdsdirektør Nikolaj Koppel i en pressemeddelelse.

- Det er befriende og helt sikkert også sundt i en verden, der på mange måder dyrker det perfekte. Af den og mange andre gode grunde er vi stolte af at kunne introducere Sofie Linde som ny podcaster på Podimo, siger han.

Første epsiode af "Hvor er mit ansigt?" har premiere på mandag og vil løbe over de næste 20 uger, hvor der sendes 20 afsnit i alt.

Sponsoreret indhold