Kendte1. juli 2020

Nyt job til Rikke Gøransson

"Paradise Hotel"-værten Rikke Gøransson vender tilbage som radiovært
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rikke-pg-440.jpg
 Foto: Peter Grosen

Rikke Gøransson har god grund til at smile. Hun vender nemlig i dag tilbage som radiovært i programmet "Breakfast Club".

Det meddeler tv-baben på sin Instagram-profil tirsdag aften, hvor hun fortæller, at både hende og medværten Kasper Kirkegaard fra onsdag endnu en gang vil kunne opleves i radioen.

- Big fucking news, lyder det fra Rikke i opslaget.

Artiklen fortsætter efter opslaget...

- Fra i morgen sender vores morgenshow "Breakfast Club" på både MTV Radio og nu også Energy NRJ Danmark. Det er en kærlighedsklub af dimensioner, vi hver dag inviterer dig med i og hygger om dig, mens du kommer i gang med dagen.

- Glæder mig så meget, skriver den 34-årige vært.

Rikke Gøransson mistede ellers tidligere på året sit job som radiovært, da de to kanaler grundet coronavirus måtte fyre alle værterne.

Det betød, at Rikkes værtskollegaer Oliver Bjerrehuus og Nicoline Toft også blev opsagt. Forsidefruen Amalie Szigethy var også blandt dem, der måtte vinke farvel til jobbet på NRJ-radio.

De mange fyringer blev gennemført efter et drastisk fald i annoncesalget, da coronaepidemien ramte Danmark. Radiokanalerne fortsatte med musik og reklamer, men nu er der altså igen plads til, at radioværterne kan vende tilbage i æteren.

Sponsoreret indhold