Kendte19. december 2022

Nynne Larsen bekræfter: Er blevet kæreste med Alexander Bjørklund

Den tidligere realitystjerne Nynne Larsen bekræfter nu, at hun er kommet videre efter sit sidste brud
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Nynne Larsen om Robert Hansen: Det er ikke sjovt.
 Video: SE og HØR

Der er kærlighed i luften hos den tidligere “Diva i Junglen”-deltager Nynne Larsen, der kan fortælle SE og HØR, at hun har fået en ny kæreste.

Og det er ikke hvem som helst, der nu danner par med “Dagens mand”-darlingen. Det er nemlig Alexander Bjørklund fra “True Love”.

Længe har der været rygter om, at Nynne Larsen havde fundet kærligheden igen, efter hun brød med ekskæresten Elias. For på både Nynne og Alexanders Instagram har de det sidste stykke tid figureret på hinandens profiler, og nu er det altså officielt.

Nynne Larsen fortæller til SE og HØR, at de to lærte hinanden at kende i starten af oktober, og siden har det udviklet sig til et parforhold.

Parret har set hinanden i tre måneder og kalder sig nu for kærester. 
Parret har set hinanden i tre måneder og kalder sig nu for kærester.
 Foto: Privat

Og hun er ikke i tvivl om, hvad hun er faldet for ved den nye realitydeltager.

– Det er nok mest hans rolige og sprudlende sind. Vi kompenserer hinanden på mange punkter, og vi kan lære meget af hinanden, fortæller hun til SE og HØR - og fortæller også, at hans flotte udseende bestemt ikke er et minus.

Sundt forhold

Nynne Larsen har tidligere dannet par med skuespilleren Robert Hansen, som hun anklagede for vold, og hun mener, at det nye forhold er meget mere sundt for hende.

Hun fortæller, at Alexander Bjørklund både er god til at bakke hende op og til at udfordre hendes meninger og holdninger på en positiv måde.

– Det er sundt at få en partner, der får en til at reflektere.

Hvad fremtiden bringer vil Nynne Larsen ikke tænke for meget over, men hun håber, at de to i fremtiden skal flytte sammen. Der er dog ikke noget i støbeskeen endnu.

Sponsoreret indhold