Nye chok-billeder af Hillary og Bill Clinton

(Foto: Matt Agudo/Splash/Ritzau Scanpix)

Det var ét af verdens mest celebre, omdiskuterede og indflydelsesrige par i 1990’erne.

I dag lever Bill og Hillary Clinton dog et mere anonymt liv – og det kan ses!

Forleden tog det tidligere præsidentpar en spadsertur på stranden ved The Hamptons i New York, og her skulle man altså kigge en ekstra gang for at genkende parret.

Artiklen fortsætter under billedet...

Bill Clinton, 75, og Hillary Clinton, 73, var bestemt ikke til at genkende. Foto: MEGA

Gemt bag både solhat og løst tøj gik 73-årige Hillary Clinton ved siden af ægtefællen Bill, der i sidste uge rundede 75 år.

Hillary Clinton og Bill Clinton blev gift i 1975, men ægteskabet har som bekendt ikke været uden kurrer på tråden. Mens Bill Clinton sad som USA’s 42. præsident i 1990’erne, indledte han en affære med den unge praktikant Monica Lewinsky.

Artiklen fortsætter under billedet...

Hillary og Bill Clinton i 1990'erne. Foto: MEGA

I slutningen af januar 1998 forsøgte præsident Bill Clinton at aflive historien, og han stod gentagne gange frem på tv for at fastslå, at der var løgne i gang, og at historien slet og ret ikke passede.

26. januar 1998 stod han med hustru Hillary ved sin side og gentog nødløgnen, der sidenhen skulle gå hen og blive nærmest synonym med skandalen:

”I did not have sexual relations with that woman”.

Artiklen fortsætter under billedet...

Som sin mand har Hillary Clinton været involveret i politik i mange år. Hun var demokraternes præsidentkandidat under valget i 2016. Fra 2009 til 2013 var hun landets udenrigsminister. Foto: MEGA

Efter syv måneder med gentagne løgne overfor det amerikanske folk krøb Bill Clinton til korset. En mandag aften den 17. august 1998 indrømmede han på direkte TV, at han havde haft et ”upassende forhold” med sin tidligere praktikant, men fastholdt, at han ikke havde brudt nogen love.

Han tilføjede, at han inderligt fortrød, at han havde ført USA – og ikke mindst sin kone – bag lyset.

Trods affæren fortsatte Hillary og Bill Clinton med at være gift.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close