Kendte12. april 2023

Nye billeder chokerer: Hvad er der sket med Tammy Slaton?

Amerikaneren, der blev kendt for at være overvægtig, har delt nye billeder, der har efterladt mange rystede og bekymrede
Sådan så Tammy Slaton ud, da hun medvirkede i tv-programmet "1000lb Sisters".
Sådan så Tammy Slaton ud, da hun medvirkede i tv-programmet "1000lb Sisters".
 Foto: PR

Knap 300 kilo.

Det lyder måske umuligt, men den er faktisk god nok. Det er så meget, Tammy Slaton vejede, da hun for første gang medvirkede i realityprogrammet "1000lb Sisters".

Siden da har den 36-årige amerikaner været gennem en massiv forvandling og et vildt vægttab, men nu er folk alligevel bekymrede for hendes helbred.

Det skriver Mirror.

Ifølge det britiske medie skyldes bekymringen, at Tammy Slaton forleden delte en række selfies på Instagram.

På billederne kan man se realitykendissen iført briller og med en slange i næsen, der skal hjælpe hende med at trække vejret, men det er faktisk hagen/halsen, som ryster folk.

Og det skyldes, at Tammy Slatons hage/hals hænger en del, hvilket har gjort mange bekymrede for, om der er tale om en tumor eller andet farligt.

- Hvad er der galt med halsen? Er det noget sygdom, eller er det overflødig hud på grund af vægttabet?, spørger en fan for eksempel.

- Tammy, du gør det så godt, men hvad er den der klump på halsen?, lyder det fra en anden.

Tammy Slaton har ikke selv besvaret de mange spørgsmål omkring hagen/halsen, men flere understreger dog, at der højst sandsynligt er tale om slatten hud efter det ekstreme vægttab.

Og man må da også sige, at realitykendissen i den grad har formået at tabe sig.

For en måned siden kom det nemlig frem, at hun har tabt hele 136 af de 290 kilo, hun vejede i første sæson af "1000lb Sisters".

Dermed har hun siden januar 2020 smidt næsten halvdelen af alle sine kilo.

Tammy Slaton har da også løbende delt billeder og video af sin imponerende vægttabsrejse.

Især på TikTok er hun meget aktiv og har over 4,3 millioner likes på sine mange videoer.

Se en af hendes seneste videoer herunder:

Sponsoreret indhold