Kendte2. december 2024

Nye anklager mod Sean Combs: Holdt kvinde udover balkon på 17. etage

Sagerne mod Sean "Diddy" Combs bliver ved med at pible frem. Senest har designer Bryana Bongolan beskyldt rapperen for et voldsomt overfald
Sean Combs
Sagerne mod Sean "Diddy" Combs bliver ved med at vælte frem.
 Foto: Angela Weiss/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Sean Diddy Combs i frit fald fra toppen: Sadistisk sexmonster

Nye anklager har ramt den skandaleombruste rapper Sean Combs.

Ifølge People har designeren Bryana “Bana” Bongolan anlagt sag mod Diddy for vold og psykisk terror og forlanger 10 millioner dollars fra rapperen.

Det amerikanske medie har fået aktindsigt i anklageskriftet, som er lige så uhyggelig læsning som i alle de andre sager, der lige nu kører mod den 55-årige ”I’ll Be Missing You”-musiker.

Særligt én episode fra september 2016, hvor det til at løbe koldt ned ad ryggen på læseren.

Bangolan, som arbejdede sammen med Diddy, og som var veninder med Diddys ekskæreste Cassandra ”Cassie” Ventura, hævder ifølge anklageskriftet, at Diddy pressede hende mod kanten af en balkon i 17. etagers højde.

Det foregik hjemme hos Cassie, hvor Bangolan havde overnattet. Tidligt om morgenen ankom rapperen til lejligheden og antastede Bangolan, som på det tidspunkt befandt sig ude på balkonen.

Af anklageskriftet fremgår det, at Sean Combs tog fat i hende, vendte hende med ryggen til sit bryst og forulempede hende ved at befamle hendes bryster, mens hun råbte, han skulle lade være.

Efter at Bongolan begyndte at kæmpe, flyttede Combs sine hænder fra hendes bryster til hendes armhuler og løftede hende op på gelænderet på den 17 etager høje balkon, mens han gentagne gange råbte: "Ved du, hvad fanden du har gjort?"

Bangolan forsøgte at bruge sin kropsvægt i kampen mod Combs for ikke at ryge til jorden mod sin sikre død, men rapperen overmandede hende nemt igen.

Ifølge anklageskriftet ankom Cassie til balkonen og begyndte at råbe ad rapperen, at han skulle stoppe og informerede ham om, at Bangolans daværende kæreste også befandt sig i lejligheden.

Det fik Combs til at tippe Bangolan udover gelænderet – uden at give slip – for derefter at kaste hende ind i møblerne.

Udover seancen på balkonen beretter Bangolan ligeledes, at hun forud for hændelsen på balkonen observerede foruroligende tegn på voldeligt forhold mellem Diddy og Cassie.

Hun hævder desuden, at hun var vidne til, at Sean Combs kastede en stor køkkenkniv efter Cassie, som i selvforsvar kastede en tilbage mod ham rapperen.

Hun ved stadig ikke, hvad Diddy refererede til på balkonen: "Ved du, hvad fanden du har gjort!"

Bangolan har fortsat både psykiske og fysiske men efter episoden på balkonen.

Diddy nægter sig skyldig.

Sponsoreret indhold