Kendte23. januar 2022

”Nybyggerne”-vinder Caroline og Reece afslører kønnet på baby

Det er kun en måned siden de seneste TV 2-vindere kunne afsløre, at de meget snart udvider familien. Nu fortæller de, hvem det er, der gemmer sig i den voksende mave
https://imgix.seoghoer.dk/caroline_og_reece_nybyggerne_bb_70_1sl3236_07oct21_1.jpeg
 Foto: Søren Lamberth

2021 kunne næsten ikke slutte på mere lykkelig vis, end det gjorde for TV 2-stjernerne Caroline og Reece.

I november måned blev de ramt af en guldregn af konfetti, da stemmerne var blevet talt sammen om, hvem der skulle vinde denne sæson af ”Nybyggerne”.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/caroline_og_reece.jpg
 Foto: TV 2

Glæden var ikke til at tage fejl af hos det dansk-australske par, Caroline og Reece, da de fik at vide, de havde vundet deres drømmehjem. Foto: TV 2

De to endte med at få nøglerne til deres drømmehjem i Sønderborg, og bare en lille måned senere kom der flere glædelige nyheder fra ægteparret.

De venter sig nemlig deres første barn. Det afslørede de begge på deres respektive Instagram-profiler.

Nu viser Caroline både den fine voksende mave frem, mens hun også fortæller, at det er en lille pige, som parret venter sig.

– Der gemmer sig en lille, sund og rask pige i maven. Og mine jeans har opgivet kampen, skriver hun billedet, hvor maven lyses op af en fin solstråle.

Artiklen fortsætter under opslaget

Den kommende lille ny ankommer senere dette år – lige i tide til, at parret kan nå at færdiggøre de sidste småting i ”Nybygger”-hjemmet som de for nylig fik lov til at flytte ind i.

Parret har endnu ikke afsløret, hvornår de forventer at møde deres lille pige, men meget kunne godt tyde på, at hun kommer til verden en gang, når vejret er vendt en smule.

Sponsoreret indhold