Kendte28. oktober 2020

”Nybyggerne”-parrets store sorg: Har mistet to børn

Trine og Mikkel kæmper for at få en lillebror eller -søster til 4-årige Saga.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/nybyggere.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

De seneste år har været svære for Trine Johannessen, 34, og Mikkel Carlsen, 31, fra TV 2’s “Nybyggerne”.

Parret, som er forældre til 4-årige Saga, har nemlig mistet hele to børn.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/nybyggere_2.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

“Nybyggerne”-parret er forældre til 4-årige Saga, som her omfavner hunden Tage.
– Det eneste, vi ønsker, er at kunne give Saga en lillebror eller lillesøster, siger Trine.(Foto: Hanne Juul)

Første gang var datteren Alva i november 2017.

– Til nakkefoldsscanningen finder vi ud af, at hun har en sjælden kromosomfejl, Trisomi 18, så hvis hun skulle overleve graviditeten og blive født, ville hun have en gennemsnitsalder på fem dage, siger Mikkel til SE og HØR.

– Der var vi jo i chok, fortæller Trine, som fik foretaget en abort.

Gravid med donoræg

Herefter gik Trines cyklus dog i stå, så et år efter begyndte parret på inseminering. Men fertilitetsklinikken fandt ud af, at hendes ægreserve var “så lav, som den kan blive”.

– Og at jeg egentlig er gået i overgangsalder, fortæller Trine, der dengang blot var 31 år.

– Det var endnu et chok. Jeg har altid spist sundt og følt mig sund, har aldrig drukket for meget eller røget. Jeg tænkte: “Det kan ikke være rigtigt”. Jeg følte, det var skamfuldt, at jeg nu var gået i overgangsalder, lyder det ærligt.

Inseminering blev droppet til fordel for kunstig befrugtning med hjælp fra et donoræg, og det lykkedes Trine at blive gravid.

– Til nakkefoldsscanningen ser det fint ud, men nogle uger efter vil vi gerne til en kønsscanning, hvor de finder ud af, at den er helt gal med hans hjerne, siger Trine.

På sygehuset fik sønnen Ask stillet en diagnose, som rammer én ud af 16.000.

– Vores klinik sagde, at det ikke er matematisk muligt at være så uheldige, som vi har været, siger Mikkel.

Trine måtte derfor i november 2019 føde sønnen.

– Der var ingen udsigter for det her barn heller. Det var vanvittigt hårdt, fortæller parret.

Sponsoreret indhold