Kendte25. januar 2021

"Nybyggerne"-par venter barn

Det glade par kan i spænding vente til sommer - der bliver de nemlig forældre til en søn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/_jsu2289.jpg
 Foto: Jesper Sunesen

Mads Taiki og Ida Holm, som vandt "Nybyggerne" i 2019, venter et barn sammen.

- Yes, vi skal have en lille dreng til sommer, skriver Mads Taiki på Instagram, mens han stolt viser scanningsbilleder frem.

I baggrunden sidder Ida Holm, som nyder en mælkesnitte, der tilsyneladende er hendes graviditets-craving i denne omgang.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

I hvert fald en af dem - ifølge "Nybygger"-vinderens opslag, er Ida Holm også ekstra glad for boller i karry på rugbrød, "nugget-madder", hotdogs med røde pølser og grapefrugter.

Ida Holm har også delt billedet, hvor til hun skriver:

- Min krop består af mælkesnitter, pommes frites og en lille babydreng. De to førstnævnte er i virkeligheden ingen nyhed. Ses til sommer, homie.

Parret er fra Thy, men flyttede til Randers, da de overtog huset.

Da de sammen vandt "Nybyggerne" tilbage i 2019, fik de overrækt nøglerne til deres nye hjem af Emil Thorup, og præmiens værdi var på 2,6 millioner kroner.

Sponsoreret indhold