KendteI går

”Nybyggerne”-kontraktbrud? Maisemarie Roselina sletter alle spor

Noget kunne tyde på, at grønt hus har bevæget sig i en gråzone under ”Nybyggerne”. Hverken Maisemarie, TV 2 eller firmaet Pitaya ønsker at kommentere sagen
Grønt hus' tøjvalg og et efterfølgende Instagram-opslag har sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt de har brudt "Nybyggerne"-kontrakten. Hverken grønt hus eller TV 2 ønsker ikke kommentere sagen.
Grønt hus' tøjvalg og et efterfølgende Instagram-opslag har sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt de har brudt "Nybyggerne"-kontrakten. Hverken grønt hus eller TV 2 ønsker ikke kommentere sagen.
 Foto: Thomas Sinkbæk/TV 2

LÆS OGSÅ: Stephania Potalivo deler ærligt foto: Sårbar og bekymret

Der var intet andet end glæde at spore, da Maisemarie Roselina og Simon Vinqvist vandt ”Nybyggerne”.

Men noget kunne tyde på, at alt ikke har været helt efter spillereglerne undervejs.

Efter finalesejren delte Maisemarie fra grønt hus et opslag på Instagram i samarbejde med tøjbrandet Pitaya og Designakitchen.

I toppen i højre side kan man se, at Maisemarie har delt opslaget med to andre. Det er altså Pitaya og Designakitchen.
I toppen i højre side kan man se, at Maisemarie har delt opslaget med to andre. Det er altså Pitaya og Designakitchen.
 Foto: Instagram

Pitaya har under sæsonen opfordret til, at man stemte på grønt hus, og parret fra grønt hus har også båret tøj fra Pitaya.

Og skulle det være sket i en form for samarbejde, ville det med al sandsynlighed være et muligt brud på den kontrakt, som ”Nybyggerne”-deltagerne skriver under på.

En kontrakt, som SE og HØR har set.

Her fremgår det nemlig, at deltageren indestår ”for ikke at bære tøj, som er sponsoreret” og ”deltageren indestår for ikke at anvende sin deltagelse i programserien i kommercielt øjemed”.

Deltageren forpligter sig også til, ”ikke at optræde i reklamer eller anden direkte eller indirekte form for markedsføring af produkter og/eller tjenesteydelser på enhver markedsføringsplatform, herunder men ikke begrænset til tv, outdoor, sociale medier m.m.”

SE og HØR tog først kontakt til TV 2 for at høre, hvordan de forholder sig til det gode forhold, som Pitaya og grønt hus har haft til hinanden under sæsonen.

Efter først at skulle have fået forklaret, hvordan et fællesopslag på Instagram fungerer, og hvordan Instagram-profilerne altså først skal acceptere, at man opretter et fællesopslag, har den ansvarlige TV 2-redaktør for ”Nybyggerne”, Peter Toldberg Gamborg, ikke meget at sige.

- Vi kommenterer ikke på de enkelte kontraktforhold mellem medvirkende og produktionsselskaber. Hvis vi vurderer, at vores retningslinjer ikke overholdes, tager vi naturligvis dialogen med de medvirkende.

SE og HØR ville ellers gerne have haft svar på, om grønt hus og Pitayas ”forhold” ifølge dem, har holdt sig inde for de retningslinjer, som fremgår i kontrakten, og hvorvidt man havde planer om at sanktionere grønt hus for kontraktbrud, hvis de mener, at retningslinjerne er blevet overtrådt.

Sletter sporene

TV 2 vil heller ikke svare på, hvorvidt de har taget dialogen med grønt hus, men noget kunne tyde på, at Maisemarie er blevet kontaktet på den ene eller anden måde.

For kort efter svaret fra TV 2 blev Pitaya slettet fra Maisemaries opslag.

I toppen i højre side kan man se, at  Pitaya ikke længere er en del af opslaget.
I toppen i højre side kan man se, at Pitaya ikke længere er en del af opslaget.
 Foto: Instagram

Over flere dage har SE og HØR forsøgt at få en kommentar fra Maisemarie Roselina.

Blandt andet for at høre, om det er efter henvendelse fra TV 2, at hun har valgt at fjerne Pitaya fra Instagram-opslaget, og hvorvidt hun og Simon har haft et samarbejde med Pitaya før, under eller efter ”Nybyggerne”.

Maisemarie er ikke vendt tilbage på nogen af SE og HØRs henvendelser.

Den samme stilhed er der fra tøjbrandet Pitaya, som efter flere henvendelser stadig ikke er vendt retur.

SE og HØR ville ellers gerne have hørt Pitaya om, hvorvidt de har haft et samarbejde med grønt hus før, under eller efter ”Nybyggerne”.

Samtidig ønskede SE og HØR at få svar på, hvorvidt Pitaya er blevet kontaktet af TV 2 eller Maisemarie i denne proces, og om de er klar over, at de ikke længere fremgår på Maisemaries Instagram-opslag.

Og tilbage til Instagram-opslaget har Maisemarie da også redigeret det endnu en gang.

For nu fremgår hverken Pitaya eller Designakitchen på opslaget. Derimod er det kun Simon Vinqvist, som er tagget på opslaget.

Og til sidst er alle udover Maisemarie slettet fra opslaget.
Og til sidst er alle udover Maisemarie slettet fra opslaget.
 Foto: Instagram

Sponsoreret indhold