Kendte31. marts 2022

Ny video florerer: Jada Smiths reaktion chokerer

En video fra en anden vinkel viser, at Jada Smith tilsyneladende grinte, efter Will Smith gav Chris Rock en lussing
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Dagene går, men opmærksomheden om den famøse lussing til Oscar-uddelingen består.

Nu er en ny video fra øjeblikket, hvor Will Smith slår Chris Rock gået viralt på sociale medier.

Videoen viser en vinkel, som ikke umiddelbart har været fremme før.

De nye optagelser er filmet skråt bagfra, og man kan se Jada Smith sidde på sin stol, mens hun ser sin ægtemand spankulere op på scenen for at smække komikeren en på hovedet.

Selvom det er forholdsvist svært at tyde noget konkret ud fra videoen, så mener mange at mene, at Jada Smith griner af situationen.

Og det er folk voldsomt forargede over.

- Hun minder om en narcissist, skriver bruger på Reddit, hvor videoen florerer i stor stil.

- Grinte hun seriøst?, skriver en anden på Instagram, hvor videoen i skrivende stund har fået 88.000 likes.

Se videoen herunder og vurder selv Jadas reaktion (artiklen fortsætter under vidoen):

Will Smiths lussing til Chris Rock skete, fordi komikeren lavede sjov med Jada Smiths frisure.

Hun lider nemlig af sygdommen alopecia, også kaldet pletskaldethed.

Will Smith har i kølvandet på hændelsen undskyldt for sin voldelige reaktion, som nu bliver gransket af det amerikanske filmakademi.

Det er endnu uvist, om episoden vil få konsekvenser for skuespilleren, der få minutter efter hændelsen vandt prisen for "Bedste Mandlige Hovedrolle".

Det er ligeledes uvist, om det er muligt, at han får frataget sin pris.

Sponsoreret indhold