Annonce
Kendte27. maj 2025

Ny udvikling i Hugh Jackman og Deborra-Lee Furness’ skilsmisse

Nu er skilsmissen efterhånden meget tæt på at være helt officielt på plads, skriver TMZ
Deborra-Lee Furness har nu officielt søgt om skilsmisse fra Hugh Jackman - to år efter, at de meldte ud, at de skulle skilles.
Deborra-Lee Furness har nu officielt søgt om skilsmisse fra Hugh Jackman - to år efter, at de meldte ud, at de skulle skilles.
 Foto: Ndz/AP/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Konen bekræfter legendens dødsfald

Efter 27 år kunne ægteskabet mellem Hugh Jackman, 56, og Deborra-Lee Furness, 69, ikke holde til mere.

Det fortalte parret i 2023.

Men nu er den kommet et skridt tættere på.

Deborra-Lee Furness har nemlig endelig officielt søgt om skilsmisse.

Det skriver TMZ, som har fået fingrene i skilsmissepapirerne.

Skilsmissepapirerne blev indsendt 23. maj.

Alle de små – men vigtige – detaljer skulle også allerede være på plads, og med andre ord skulle det derfor kun være et par underskrifter, som mangler, før skilsmissen er helt officiel.

Annonce

Hugh Jackman og Deborra-Lee Furness mødte hinanden på settet til den australske serie ”Correlli” i 1995 og blev gift allerede året efter.

I 2000 adopterede de sønnen Oscar og fem år senere adopterede de datteren Ava.

Imens Wolverine har fundet en anden hun-ulv efter skilsmissen, har der ikke været nogen meldinger om, at Deborra-Lee Furness også skulle være kommet videre.

Annonce

Sponsoreret indhold