Kendte30. marts 2020

Ny trend: Kvinder vil have brystvorter som Kendall Jenner

Kendall Jenners brystvorter er så populære, at flere kvinder er begyndt at få dem opereret til at ligne supermodellens
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kendall-jenner-nipples.png
 Foto: MEGA

Hvis der er noget, Kardashian-klanen kan, så er det at skabe trends. Seneste skud på stammen er en brystvortetrend inspireret af supermodel Kendall Jenner.

- Mine brystvorter bliver aldrig hårde, siger en 28-årig kvindelig patient, der er ved at blive undersøgt af læge Norman Rowe i en video, som New York Post har delt. Hun vil nemlig gerne have opereret sine brystvorter, så de kommer til at ligne Kendall Jenners.

- Jeg elsker Kendall Jenner, og jeg elsker, at hun bare ikke bruger en bh. Du kan ikke se hendes brystvorter, men du kan se, at de stritter, og jeg synes, der er noget meget sexet og feminint ved det, siger hun.

Og brystvorteønsket kan faktisk godt gå i opfyldelse. Den amerikanske læge Norman Rowe har nemlig fundet løsningen på lige præcis den udfordring.

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2020-03-30_kl._20.03.56.png
 (Foto: MEGA)

Jennifer Aniston er en af de kendisser, der har inspireret den nye trend. (Foto: MEGA)

En helt særlig form for plastikoperation kan sikre permanent stive brystvorter til de patienter, der går og drømmer om det. En trend, der ifølge New York Post bliver mere og mere populær. Især i New York, hvor operationen er særligt efterspurgt.

- Vi ser kendisser, der bærer gennemsigtige toppe og kjoler, der afslører deres brystvorter, og det rammer sådan set bare vores patienter, siger Norman Rowe og fortsætter:

- De vil have deres brystvorter og areola til at være præsentable, lyder det noget bemærkelsesværdigt fra den amerikanske læge.

Behandlingen koster fra cirka 5.000 kroner, men så kan patienter også bryste sig med "hard nipples" i op til to år.

Sponsoreret indhold