Kendte17. maj 2020

Ny trend? Khloé og Kourtney vasker ikke hår

To af Kardashian-søstrene har en muligvis noget alternativ løsning til velplejet hår
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kardashian-pic.png
 Foto: MEGA

De fleste har nok været mest tilbøjelige til at leve i det hyggelige hjemmeoutfit, mens coronakrisen har hærget, men Kourtney og Khloé Kardashian har husket at pleje sig selv.

Det fortæller søsterparret om i en ny YouTube-video, de har kaldt "Wellness Wednesday". Videoen er blevet delt af livsstilsmagasinet Poosh, som Kourtney har grundlagt.

Kourtney kan i videoen afsløre, at hun er begyndt på noget nyt, der består i ikke at bruge shampoo eller anden sæbe, når hun vasker sit hår.

- Jeg har kun gjort det her siden karantænen. Det er, at jeg vasker kun mit hår med vand, siger hun, mens kameraet fanger Khloés forfærdede ansigt.

- Det, jeg gør, specielt fordi jeg ikke har set nogen, er, at jeg renser mit hår med vand, og så har det mit hårs naturlige olier, og så kan jeg tage det tilbage med en silkeelastik, så det ikke skader håret, fortæller Kourtney.

Khloé lader ikke til at være helt overbevist, men hun tilføjer alligevel, at hun da vil overveje at prøve det.

- Min ting er, at jeg normalt i begyndelsen af ugen vasker og føntørrer mit hår, siger hun og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/khloe.png
 Foto: YouTube / Poosh

Khloés geniale reaktion på, at Kourtney ikke vasker sit hår med sæbe. (Foto: YouTube / Poosh)

- Og ja, så bruger jeg tørshampoo, og så omkring onsdag eller torsdag begynder jeg at have mit hår i en knold eller sådan noget.

Kourtney tilføjer, at hun føler, at håret er blevet mere fyldigt, efter hun er stoppet med at vaske det med shampoo.

Så der har I den, folkens. Kardashian-håret kan muligvis opnås ganske enkelt ved at droppe shampooen.

Sponsoreret indhold